Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Fra M/F Kanhave til M/F Samsø

25. august 2015  |  

Af Claus Warncke

Navneskifte på Samsø-færge.

Et langvarigt ønske fra rederiet Færgen bliver til virkelighed med SamsøFærgens navneskifte til M/F Samsø.

2015 har budt på mange positive nyheder for færgetrafikken mellem Sjælland og Samsø. Nu er den sidste brik faldet på plads med et navneskifte for færgen, der sejler mellem Kalundborg og den nye færgehavn i Ballen. Færgen ændrer det tidligere navn M/F Kanhave til M/F Samsø.

 

- Det har længe været et ønske for os at understrege Færgens lokale forankring på Samsø via selve færgenavnet. Fremgangsmåden er den samme på flere af vores øvrige ruter, hvor især lokalbefolkningen har været glade for at sejle med en færge, der bærer navnet på destinationen. Nu er det endelig blevet teknisk muligt, og søfartsmyndighederne har tidligere i dag været om bord for at godkende ændringen, fortæller Jørgen Jensen, Færgens kommercielle direktør.

 

Han henviser i den forbindelse til, at LangelandsFærgen råder over to færger med navnene M/F Lolland og M/F Langeland, ligesom AlsFærgen har fået navnet M/F Fynshav efter navnet på anløbshavnen på Als.

Mange forbedringer

Færgeruten mellem Sjælland og Samsø er i år genstand for en lang række forbedringer og forandringer. Ikke mindst via opførelsen af den nye færgehavn i Ballen samt indsættelsen af den moderniserede SamsøFærge, der altså nu lyder navnet M/F Samsø.

 

Begge dele gør sejltiden mellem Sjælland og Samsø op til 35 minutter kortere, idet turen nu kun varer 1 time og 15 minutter i weekender og ferieperioder. Samtidig er der indført flere daglige afgange samt billigere færgebilletter i form af en række nye billettyper, der særligt tilgodeser personer, som ofte benytter sig af ruten.

 

Rederiet Færgen samarbejder med Visit Samsø og en række af øens øvrige turismeaktører ved at støtte op om lokale arrangementer. I år blandt andet som hovedsponsor for Samsø Festival og ved at promovere Samsø Marathon, Samsø Fjordfestival, Samsø Råvarefestival og kåringen af Samsøs bedste kartoffelmad.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

614 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com