Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Fra milliardærer til sultende chauffører

20. marts 2015  |  

Livlig debat på Transport 2015.

 

Det blev en livlig transportpolitisk debat, der skød Transport 2015 i gang, og det var et veloplagt panel med bl.a. DI’s Michael Svane, 3F’s Jan Villadsen og Erik Østergaard som fik spørgsmålet: Hvad skal der til for at blive millionær i transporterhvervet?

 

Under ledelse af den kyndige Jens Gaardbo, kendt fra TV2, tog en række prominente folketingspolitikere og branchefolk pulsen på transportsituationen.

 

Erik Østergaard betonede uddannelse, bedre IT- og digitale løsninger samt investeringer i infrastruktur.

 

ITD’s direktør, Jacob Chr. Nielsen fremførte, at han så ”den negative debat om faget” som en særskilt udfordring, hvor der ”fra dele af branchens egne rækker” er en tendens til alt for meget fokus på de dårlige sager og brodne kars enkeltsager, og udtrykte bekymring for rekrutteringen til vognmandserhvervet.

-Vi må skelne mellem markederne. Et dansk marked på danske vilkår. Og det internationale marked på internationale vilkår, sagde ITD-direktøren.

 

-Jeg har to knægte, der spiller fodbold. Uanset hvor på banen spillet foregår, så er reglerne de samme. EU har fejlet, fordi spillereglerne i EU dels fortolkes forskelligt og vilkårene for at være på banen er så forskellige. Og det dur ikke, replicerede Erik Østergaard.

 

Politikere i rundedans

 

Folketingsmedlemmerne Eigil Andersen (SF), Venstres næstformand Kristian Jensen, Rasmus Prehn (S), Andreas Steenberg (R) og Enhedslistens Finn Sørensen tog debatten videre sammen med den norske vicetransportminister Bård Hoksrud.

 

Rasmus Prehn (S) slog fast, at da regeringen kom til, var holdningen både i Danmark og i EU at transportmarkedet bare skulle sættes fri.

-Men dét har ændret sig, både i Danmark og i EU, sagde den socialdemokratiske transportordfører, til den velbesøgte debat ved DTL-standen.

 

Den radikale Andreas Steenberg efterlyste nogle europæiske regler og sociale rettigheder for østchaufførerne.

 

Enhedslistens Finn Sørensen blev spurgt, hvad der ville ske med transporterhvervet, hvis han blev statsminister.

 

-Det vil blive sikret fair konkurrence, med streg under fair, lød budskabet.

 

Eigil Andersen fra SF, blev spurgt om han, hvis han åbnede en vognmandsvirksomhed i morgen, ville vælge den danske chauffør til 130 kr. i timen – eller 12 kroner for den østeuropæiske chauffør:

 

-Jeg vil betale den løn, som godskørselsloven – den ganske gode godskørselslov – henviser til, nemlig den overenskomstfastsatte løn, svarede Eigil Andersen.

Bård Hoksrud fra den norske regering satte tingene i relief ved at fortælle om de markante problemer i Norge med cabotagekørsel og social dumping. Der er eksempler på, at lokale norske statsborgere må bringe mad ud til sultende chauffører, der er strandet i sneen og ikke kan komme videre, når bilerne ikke er indrettet til norsk vinter.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1171 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com