Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

"Fragtens lovlige Uber" er kommet til Aarhus

12. januar 2018  |  

Af Anders Per Gajhede

Tættere på østjyske chauffører og kunder.

Teknologivirksomheden Mover kalder sig Danmarks største fællesskab af chauffører og vognmænd, der løser transportopgaver for private og virksomheder.

 

Med etableringen af nyt kontor på havnen i Aarhus har selskabet fået mulighed for tættere tilknytning til kunder og chauffører i Jylland.

 

Baggrund og lovgivning

Mover blev grundlagt i København i 2015 og lanceret året efter af blandt andre Martin Christian Hansen, der havde haft en dårlig oplevelse med en relativt simpel transportopgave. De deleøkonomiske vinde havde efterhånden blæst med sin særlige forretningsmodel i nogle år, og Martin Christian Hansen og hans medstifter mente, de kunne skrue en forretningsmodel sammen, der ville kunne dække et transportbehov hos private såvel som virksomheder.

 

Movers forretningsmodel udnytter de muligheder, der er skabt af deleøkonomien og digitaliseringen. Virksomheden stiller en platform til rådighed, hvor folk der har en bil eller varevogn kan tjene penge ved at køre ting for andre. Da Mover er en dansk virksomhed, indberettes chaufførernes indtjening automatisk til myndighederne.

De tilknyttede chauffører bruger varevogne under 3.500 kg., og er derfor ikke omfattet af godskørselsloven. Mover certificerer samtlige chauffører, der skal være minimum 21 år og have en ren straffeattest, og desuden forsikrer selskabet for arbejdsskade, erhvervsansvar og gods.

 

Dermed har Mover formaliteterne på plads og driver således virksomhed under fuldt lovlige vilkår. Alligevel ligger sammenligningen med tjenesten Uber, der blev kendt ulovlig i Danmark i 2016, lige for, og Mover-direktøren anerkender da også sammenligningen med det store amerikanske firma over for Transport Aarhus:

 

- ”Fragtens lovlige Uber” synes jeg egentlig er meget retvisende. Vores forretningsmodel minder meget om Ubers, så jeg ser det tværtimod som en hædersbevisning. Uber gjorde to ting forkert; de brød taxalovgivningen og gjorde sig utilbens med danske myndigheder, fordi de ikke ville samarbejde. Men deres forretningsmodel fejler ingenting, da kunderne fik billigere og bedre service, chaufførerne tjente mere og det sparede samfundet for en masse ressourcer, lyder det fra Martin Christian Hansen.

Nyt kontor i Aarhus

I marts 2017 etablerede Mover et kontor i Aarhus – som det første nye sted efter lanceringen i København. Baggrunden for oprettelsen af Aarhus-kontoret var en stigende efterspørgsel fra nogle af Movers store, landsdækkende kunder, der således også havde behov for en landsdækkende service. Men som online platform kunne kontoret i princippet havde ligget andre steder, siger direktøren:

 

- Når vi alligevel valgte at placere et kontor i Aarhus, skyldes det, at rigtig mange virksomheder er repræsenteret i Aarhus, og at vi også her ville kunne tiltrække de rigtige medarbejdere. Men det handler også om, at det er et tillidsskabende element, at vi er fysisk placeret i nærheden af kunder og chauffører, siger Martin Christian Hansen.

 

Han tilføjer, at Mover har flere end 5.000 chauffører tilknyttet på landsplan, men kan ikke oplyse antallet af chauffører i Jylland.

Vil til udlandet

Ifølge Mover-direktøren stopper selskabets udvikling ikke ved København og Aarhus. Mover har ambitioner om også at udbrede konceptet til udlandet.

 

- Vi skal helt bestemt til udlandet. I takt med at platformen bliver bedre og klogere, er det da klart, at vi også skal tale med kunderne på de internationale markeder. Flere af vores danske kunder er jo desuden også i udlandet, så vi kommer helt sikkert ud på de internationale markeder, siger Martin Christian Hansen.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

2035 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com