Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Fragtmænd vælger svensk eneleverandør

Søgeord:

Læst i alt:

1283 gange

Læses i øjeblikket af:

1

21. maj 2015  |  

Af Claus Warncke

Koncern samler indkøb af lastbiler og serviceaftaler.

 

Et af landets største transport- og distributionsfirmaer, Danske Fragtmænd A/S, samler koncernens indkøb af lastbiler og serviceaftaler hos én leverandør, Scania Danmark.

Den nye rammeaftale med Scania omfatter to- og tre-akslede trækkere, trækkere med hydraulik samt forvogne med og uden kran – og alle køretøjer leveres med 9- og 13-liters Euro 6 motorer.

 

Betydelige besparelser

Danske Fragtmænd Transports salgs- og teknikchef Kenneth Jespersen:

- Vi er meget glade for den nye aftale. Rammen giver vores fragtmænd fleksibilitet og mulighed for betydelige besparelser på deres transportudgifter. Hos Danske Fragtmænd praktiserer vi ”Fragt med omtanke”, hvilket betyder, at vi tager ansvar for miljø og samfund. Scanias lastbiler er blandt de mest brændstoføkonomiske på markedet og udstyret med masser af sikkerhedsudstyr, blandt andet Advanced Emergency Braking system (AEB) og Lane Departure Warning (LDW), hvilket helt falder i tråd med vores trafiksikkerhedspolitik.

Mange af motorerne er med 410 og 450 hk og ren SCR-teknologi. Disse motorer er flere gange udnævnt til markedets mest brændstoføkonomiske motorer.

 

- Transportsektoren står i dag for omkring 20 procent af den danske CO2-udledning. Danske Fragtmænd er en stor aktør i transportsektoren, og vi er meget bevidste om vores ansvar i forsøget på at reducere denne udledning, fortsætter Kenneth Jespersen.

 

Fokus på kørestil

Alle lastbilerne udstyres med Scania Driver Support, Scania Communicator og abonnement på Scanias Oversigtsrapport. Scania Driver Support er et elektronisk system i instrumentpanelet, der bedømmer chaufføren i fire kategorier (forudseenhed, brug af bremser, kørsel på bakker og brug af gear).

Systemet tildeler chaufføren stjerner og procenter, så han kan træne i at køre brændstoføkonomisk under sin kørsel. Scania Communicator, en boks til datatransmission, aflæser blandt andet lastbilens brændstofforbrug, tomgang og påløb. Hver uge får Danske Fragtmænd en rapport med data på den enkelte lastbil.

 

Kenneth Jespersen:

- De nævnte teknologiske løsninger giver os mulighed for at følge brændstofforbruget i lastbilerne. Hvis de ikke køres optimalt, vil vi kunne se det i den tilsendte rapport og kan så overveje at tilkøbe undervisning til de chauffører, som kører lastbilen mindre brændstoføkonomisk.

1400 lastbiler

For at opnå den højeste ”oppe-tid” for lastbilerne, er der tegnet serviceaftaler på alle køretøjer.

Danske Fragtmænd har i dag cirka 1.400 lastbiler af forskellige mærker. De første nye Scania’er leveres i begyndelsen af juli af Scanias Key Account Manager William Bøgelund Madsen, der står for forhandling af rammeaftalen.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com