Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Franske vognmænd protesterer

12. februar 2016  |  

Cabotage ødelægger virksomheder.

Problemerne med cabotage i Frankrig indskrænker sig ikke bare til den ulovlige cabotagekørsel. Den lovlige cabotage har også en ødelæggende effekt på franske vognmænds eksistensbetingelser.

 

Så markant ridser den franske vognmandsorganisation FNTR i en pressemeddelelse situationen op på det franske vejtransportmarked.

 

Organisationen mener, at det er i Bruxelles, der skal findes en varig løsning på problemet med en ny definition af cabotagekørsel med hensyn til varighed og antallet af operationer for at skabe blot et minimum af lige konkurrencevilkår.

Skillevej

Europa står ved en skillevej, hvor man balancerer mellem stigende protektionisme og yderligere europæisk integration, vurderer FNTR. Og vejtransporten afspejler kernen i den europæiske inkonsekvens.

 

For i det højmobile transporterhverv er det en løbende udfordring at forene fri bevægelighed for varer og fair konkurrencevilkår mellem transportørerne i et Europa, hvor sociale og skattemæssige forhold er vidt forskellige. Kontrol er godt, men spørgsmålet er, om kontrol kan løse alle problemer, lyder det fra den franske organisation.

Forstår udmeldinger

Formand for Nordic Logistics Association (NLA) Erik Østergaard forstår godt de skarpe udmeldinger fra fransk vognmandserhverv, for situationen er den samme i Norden:

 

-Vi har tidligere haft møder med FNTR og udvekslet erfaringer, som bringer os helt på linje i kampen om at få EU til at bringe dette frem som et afgørende tema for udviklingen af et fremtidig europæisk vejtransportmarked. FNTR er inde på, at udstationeringsreglerne skal være med til at genskabe balancen i Frankrig, og der har også været signaler fra Bruxelles om at se på, hvorledes reglerne for udstationering kan gøres anvendelige for vejtransport. Det støtter NLA op om.

 

FNTR vurderer i sin pressemeddelelse, at EU aldrig vil genvinde de politiske og filosofiske landvindinger fra udvidelsen i 2004, hvis ikke den økonomiske udvikling følger med. Men Frankrig kommer i debatten til at stå over for især østeuropæiske fortalere for liberalisering af cabotage, mener den franske organisation.

EU-Kommissionens transportkommissær Violeta Bulc har netop inviteret repræsentanter fra medlemslandene, Europa-Parlamentet og interessenter fra transporterhvervet til en transportkonference i Bruxelles den 19. april.

 

Her skal man drøfte de mulige nye initiativer for vejtransport med fokus på om den nuværende lovgivning på blandt andet det sociale område kan forbedres.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

962 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com