Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Fri bevægelighed er fortsat vigtig

5. januar 2016  |  

Grænsekontrol må ikke hæmme samhandlen.

Danmark kontrollerer grænsen midlertidigt til Tyskland i 10 dage med mulighed for forlængelse, men indfører ikke det såkaldte transportøransvar i første omgang.

 

Transportansvaret kan dog indføres med kort varsel. Sådan lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han holdt ekstraordinært pressemøde i Spejlsalen. Kontrollen vil i første omgang ske som stikprøvekontroller.

 

Fra ITD følger man udviklingen tæt for at afdække, hvad grænsekontrollen reelt vil betyde for vejgodstransportens frie bevægelighed og ITD ser fornuft i den tilgang regeringen har lagt, i forhold til at myndighederne står for kontrollen.

 

- Vi har mange medlemmer, der hver eneste dag bringer varer ud i Europa og ind i Danmark og dermed bidrager til vækst og arbejdspladser i Danmark. Vi noterer os, at statsministeren i første omgang har gjort grænsekontrollen midlertidig, og at man ikke har indført transportøransvar. Vi bemærker også, at man fra regeringens side har valgt en pragmatisk løsning med stikprøvekontroller, der vil sikre et nødvendigt flow i trafikken. Ved ikke at lægge grænsebommen helt ned tilgodeser man de danske transport- og logistikvirksomheder. Det er positivt, siger Jacob Chr. Nielsen, adm. direktør i ITD.

Jacob Chr. Nielsen understreger, at det er vigtigt, at vi undgår situationer, som set rundt om i Europa i efteråret med timelange køer ved grænserne til følge, som hindrer varernes frie bevægelighed.

 

- Vi skal i fællesskab finde en løsning på de udfordringer Europa står over for med de voksende flygtningestrømme, men vi skal hele tiden arbejde for, at danske virksomheder og den danske vejgodstransport ikke rammes i deres arbejde med at skabe vækst til Danmark. Det er derfor vigtigt, at regeringen indregner dette i den linje, man vælger at lægge også for fremtiden, siger Jacob Chr. Nielsen og fortsætter:

 

- Vi har forståelse for den ekstraordinære situation, men det er en del af vores dna som transportører, at vi ikke ønsker nationale særregler. Vi og vores medlemmer ønsker ikke en situation, hvor vi står med 28 forskellige særlovgivninger inden for eksempelvis transportøransvar, som vi skal forholde os til. Vi ser derimod et behov for at man arbejder for en fælleseuropæisk løsning i denne ekstraordinære situation, siger Jacob Chr. Nielsen.

For danske chauffører ændrer de nye regler ikke ved praksis. De skal ligesom før medbringe pas eller gyldig national ID i bilen. For nordiske statsborgere der kun kører i Norden, kan man ligesom før nøjes med kørekort.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

709 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com