Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

G.P. Spedition sælger aktivteter

4. april 2016  |  

Af Lars Myrup Lassen

PostNord køber speditionsaktiviteterne i G.P. Spedition Aps

 

PostNord har indgået aftale om at købe aktiviteterne i speditionsvirksomheden G.P. Spedition Aps.

Det meddeler PostNord i en pressemeddelelse.

 

Med købet styrker PostNord sin position på gods- og pallemarkedet i Danmark og forstærker koncernens position på det nordiske logistikmarked.

Købet sker som et led i omstillingen af PostNord, der i disse år gennemgår en strategisk forandring fra at være en brevvirksomhed med få logistikaktiviteter til at blive en logistikvirksomhed med breve.

 

- Vores køb af G.P. Speditions aktiviteter betyder, at vi nu kan integrere et stærkt team af speditører i vores Road Freight-organisation i Danmark. Den know-how, de kommer med fra det nordiske marked, vil give os et godt fundament og sætte fart i udviklingen af vores forretning på det danske og nordiske palle- og godsmarked, siger Carsten Dalbo chef for eCommerce & Logistics i PostNord Danmark.

Leder i Road Freight

PostNords mål er, at kunderne skal tilbydes 360 graders logistikløsninger på det nordiske marked. Opkøbet af G.P. Speditions aktiviteter er med til at styrke den samlede produktpalette i forhold til den tunge logistik med afsæt i Danmark. PostNord er allerede en stor aktør på godsmarkederne i Sverige og Norge, og med styrkelsen i Danmark står koncernen nu med et stærkt grænse-overskridende godstilbud til kunderne i de nordiske lande.

G.P. Spedition Aps har hidtil været ejet af Allan Søndergaard og Jørn Jacobsen. Efter købet træder Jørn Jacobsen ind som leder af PostNords Road Freigt-organisation i Danmark.

 

- Hos PostNord får de aktiviteter, vi har bygget op i G.P. Spedition, nye stærke rammer at vokse videre i. PostNord har som mål at styrke sin position på det danske godsmarked, og det mål skal vi nu igang med at forfølge. Det glæder jeg mig til at komme igang med godt bakket op af det stærke team af medarbejdere, som kommer med, siger direktør Jørn Jacobsen fra G.P. Spedition.

Med overtagelsen af aktiviteterne i G.P. Spedition følger også kunder som bl.a. Ford og TOP-TOY.

G.P. Spedition blev dannet i 1960.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1898 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com