Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Gas-trækker til Frode Lauersen

23. maj 2016  |  

Af Lars Myrup Lassen

Frode Laursen satser på grøn transport af dagligvarer

 

Med købet af et Iveco Stralis sættevogntog, der kan køre på naturgas og biogas, bliver transport- og logistikvirksomheden Frode Laursen nu angiveligt de første i Danmark, der kan distribuere dagligvarer med miljøvenlig gas i tanken.

 

Det bliver i første omgang forbrugerne i hovedstadsområdet, der får gavn af den nye distributionsform, da sættevogntoget kommer til at distribuere dagligvarer med udgangspunkt i Frode Laursens terminal i Tølløse ved Holbæk.

 

- Frode Laursen har en strategi om være med fremme og være synlige med initiativer i forhold til en forbedring af miljøet. Indkøbet af en Iveco Stralis til gas er en del af denne strategi og medvirker til at reducere vores emissioner. Samtidig er det en test af, hvordan det fungerer med gas og 40 tons totalvægt til dagligvaredistribution. Vi får ydermere et billede af, hvilken konsekvens gas har for den samlede kørselsøkonomi, forklarer teknisk chef Jan Skov Pedersen fra Frode Laursen.

Energistyrelsen støtter

Købet af sættevogntoget, der kan køre på naturgas og biogas, er medfinansieret af Energistyrelsen som er en del af projektet ”Anvendelse af gasdrevne køretøjer med udgangspunkt i Høje-Taastrup Transportcenter”.

 

I projektet ydes der blandt tilskud til miljørigtig investering i gasdrevne godskøretøjer.

- Med ønsket om at skabe en grønnere og mere bæredygtig profil, er vi meget begejstrede for muligheden for at samarbejde med Energistyrelsen – og de erfaringsmæssige first-mover fordele, der følger med, siger Jan Skov Pedersen.

Miljørigtig produktion

Inden for de sidste par år er Danmark så småt kommet i gang med at udvikle distributionen af biogas og naturgas som brændstof til især busser og lastbiler. I første omgang har flere byer skiftet deres busser over på gas, ligesom København og andre byer skifter skraldebiler på diesel ud med tilsvarende biler, der kører på gas.

 

Frode Laursen har nu taget initiativet til, at også den private transportsektor kommer med i udviklingen, som det sker i en række andre lande som Sverige, Tyskland, Holland og Italien.

 

Gas-initiativet følger efter at Frode Laursen i flere år har investeret i miljørigtig produktion. Det gælder f.eks. alternative biobrændstoffer med lavere emission på en stor del af lastbilsflåden, dieselbesparende uddannelse og fokus vedr. chaufførernes kørestil samt energibesparende led-belysning på de store lagerhoteller.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1108 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com