Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Gedser-Rostock skabte rekordresultat

26. april 2018  |  

Af Redaktionen

Scandlines forventer forbedret lønsomhed i 2018.

 

Scandlines udnyttede den udvidede kapacitet på Gedser-Rostock-ruten og koncernen skabte gennem øget omsætning og lønsomhed de bedste økonomiske resultater nogensinde.

 

Den samlede omsætning steg 4 procent til 487 mio. euro i 2017 mod 480 mio. euro i 2016, og den vækst var primært drevet af den positive udvikling på Gedser-Rostock-ruten.

 

Scandlines’ færger gennemførte flere end 42.000 afgange og transporterede 7,6 mio. passagerer, 1,8 mio. biler og over 600.000 fragtenheder i 2017.

 

- Der er en vedvarende stærk efterspørgsel efter vores ydelser både til vands og til lands, da vi har fået positioneret Scandlines som et særdeles effektivt og konkurrencedygtigt stykke infrastruktur. Vi er ikke kommet let til markedspositionen og vores rekordresultater i 2017. Vi har investeret betragtelige ressourcer og hårdt arbejde i at skabe en stærk og lønsom virksomhed. Mens andre diskuterer mulighederne for at forbinde Skandinavien og Europa, gør vi netop dét hver eneste dag. Og vi har tænkt os at fortsætte i årtier, da vores langsigtede strategi er bæredygtig også efter den planlagte åbning af Femern-tunnelen, siger Søren Poulsgaard Jensen, administrerende direktør i Scandlines.

Driftsresultatet før afskrivninger og særlige poster steg 7 procent til 194 mio. euro mod 180 mio. euro i 2016 svarende til en overskudsgrad på 40 procent mod 38 procent i 2016. Fremgangen var primært drevet af vækst i både trafikvolumen og omsætning, mens driftsomkostningerne kun steg moderat.

 

- Vores forretning er stærkere end nogensinde, og Scandlines’ fremtid tegner lys. I årets løb gennemførte vi en omfattende refinansiering, som reducerer de langsigtede omkostninger til servicering af vores gæld betragteligt. Derudover bød vi i marts 2018 infrastrukturfondene First State Investments og Hermes Investment Management velkommen som nye ejere sammen med 3i, der fortsætter som minoritetsaktionær. Det er bevis for den styrke, som vores forretningsmodel og konkurrenceevne har på langt sigt. Vi vil fortsætte med at skabe en grønnere trafikmaskine i de kommende år – og vi vil helt sikkert fortsætte med at sejle, siger Søren Poulsgaard Jensen.

Scandlines forventer moderat omsætningsvækst og forbedret lønsomhed i 2018 baseret på blandt andet forventet fremgang i kapacitetsudnyttelsen på Gedser-Rostock-ruten og stabil drift på Rødby-Puttgarden-ruten. /anga.

 

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

205 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com