Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

- Genindfør TIR, Putin

Søgeord:

9. maj 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2269 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Ruslands fire største erhvervsorganisationer retter nu henvendelse til Vladimir Putin og opfordrer den russiske præsident til at sikre genindsættelse af TIR.

Ruslands fire største erhvervsorganisationer retter nu henvendelse til Vladimir Putin og opfordrer den russiske præsident til at sikre genindsættelse af TIR.



(TIR-ordningen (Transports Internationaux Routiers) er en international toldgaranti, der kan benyttes, hvis gods transporteres ud af og ind i EU fra et tredjeland. Formålet er at lette afviklingen af den internationale godstransport ved at fritage transportøren for toldundersøgelser ved hver toldovergang, red.)

Nu retter lederne af det russiske handelskammer, den russiske union af erhvervsfolk og iværksættere, Business Russia og OPORA Russia (sammenslutningen af små og mellemstore virksomheder i Rusland) i et brev henvendelse til Ruslands præsident Vladimir Putin.

 

De fire ledere anmoder i brevet præsidenten om at tage afgørende skridt, således at det føderale russiske toldvæsen FCS RF øjeblikkeligt genindfører TIR en gang for alle på hele det russiske område.

Koster Rusland milliarder

- Omkostningerne ved kaution - den mest almindelige form for finansielle garanti, der anvendes i forbindelse med de ekstra serviceydelser, der pålægges af russisk told - overstiger væsentligt prisen for et TIR-carnet med op til 64 gange (RUB 2.500 for et TIR-carnet vs RUB 160.000 for en garanti over en længere rute). I en allerede ustabil økonomisk situation vil stigende omkostninger til levering af varer afspejles i den endelige pris på varer på det indenlandske marked og øge inflationen, lyder det blandt andet i brevet.

 

Denne indgriben fra russisk erhvervsliv kommer efter udgivelsen af fire uafhængige undersøgelser, der bekræfter, at de direkte økonomiske tab for den russiske økonomi, som følge af de nuværende ulovlige TIR-restriktioner, let kan overstige 2,2 milliarder dollars årligt.

I forlængelse af brevet har den russiske præsidents administration anmodet om, at russiske ministerier koordinerer en fælles holdning som reaktion på brevet fra de fire organisationsledere.

 

Det fortæller IRU, International Road and transport Union, i en pressemeddelelse. /anga

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com