Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Øget sikkerhed med obligatorisk vejning af containere

Søgeord:

27. maj 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2263 gange

Læses i øjeblikket af:

1

FN’s søfartsorganisation, IMO, godkendte i sidste uge internationale regler, der sikrer vejning af containere, før de transporteres til søs.

FN’s søfartsorganisation, IMO, godkendte i sidste uge internationale regler, der sikrer vejning af containere, før de transporteres til søs.



Reglerne vil øge sikkerheden, medvirke til at forhindre ulykker og forebygge at containere tabes i søen, oplyser Søfartstyrelsen.

 

Danmark har i flere år arbejdet for bedre vægtoplysninger om containere, der transporteres til søs. Danmark er også blandt initiativtagerne til de nye skærpede regler. Det er en milepæl, at IMO nu har godkendt internationale SOLAS-regler. Reglerne sikrer, at en container ikke lastes, uden at vægten er verificeret efter fastlagte regler, og afskiberen har oplyst skibet og lasteterminalen herom.

 

Vægten på containere er væsentlig for sikkerheden, da ukorrekte oplysninger kan føre til kollaps af containerstakke, overbordfald af containere og værst tænkeligt, skibsulykker pga. overbelastning af skibe. Det blev senest illustreret, da containerskibet MOL COMFORT brækkede over i to dele. Trods flere forsøg var det ikke muligt at bjærge skrogdelene, som sank, hvorved flere tusinde containere gik tabt. Havarirapporten peger konkret på, at ulykken netop skete pga. overbelastning.

Samtidig bliver containerskibe større og større. Det har derfor stor betydning for skibets stabilitet og skrogets integritet, at man har præcise vægtoplysninger om lasten.

 

De nye regler forventes at blive vedtaget på søsikkerhedskomitéens møde i efteråret 2014.

/mb
IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com