Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Godskørselslov for varebiler

26. februar 2018  |  

Af Redaktionen

DI Transport kritisk over 11 kilos grænse.

Transportministeriet har sendt et nyt lovforslag i høring om godskørselstilladelser for varebiler. Forslaget er udarbejdet efter ønske af et flertal uden om regeringen.

 

Ifølge forslaget skal varebiler med en tilladt totalvægt mere end 2000 kg have en godskørselstilladelse, hvis de udfører godskørsel mod betaling for levering af pakker eller stykgods på mindst 11 kg pr. stykgods.

 

Med lovforslaget skal varebilsvognmanden gennemgå et vognmandskursus, og chaufførerne skal have et chaufføruddannelsesbevis til varebiler og en lovpligtig efteruddannelse. Derudover er der krav til kapital og god vandel samt aflønning af chaufførerne i overensstemmelse med godskørselslovens §6 stk. 3.

 

En godskørselstilladelse til varebiler vil derudover koste et gebyr på 1.500 kr. pr. varebil/tilladelse.

Løftet pegefinger

I DI Transport undrer branchedirektør Michael Svane sig over, grænsen på 11 kilo per styk stykgods i lovforslaget.

 

- Det er her, der er grund til at løfte pegefingeren. Vi er nu på vej til at indføre regler, der står og falder med vægten på eksempelvis pakker, skriver Michael Svane og tilføjer:

 

- Jeg modtog 17 pakker i forbindelse med seneste jul. Og på intet tidspunkt har jeg skænket pakkens vægt en tanke. Og jeg er nok ikke den eneste.

 

I varebilsudvalget var der enighed om, at det afgørende, at der blev indført regler, der kan kontrolleres.

 

Jeg må tilstå, at jeg har mere end svært ved at se, hvordan man kan kontrollere overholdelsen af en vægtgrænse på 11 kg. En pakke på 10 kg må alle køre med. Men hvis du kører med en pakke på 11 kg uden tilladelse, udfører du ulovlig godskørsel. Det koster 35.000 kr. i bøde.

Hvem kan forstå dette? Jeg kan ikke, siger branchedirektøren.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

894 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com