Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Godsmængde stiger 20 procent

5. maj 2015  |  

Af Claus Warncke

HAVNETEMA: Randers Havn er med fulde omdrejninger på vej til niveau før finanskrisen.

 

Omkring årtusindeskiftet sendte skibe, kraner og lastbiler cirka 800.000 tons gods ind og ud af Randers Havn. Lige før finanskrisen var tallet 1,6 mio. tons, mens tallet var 1,1 mio. tons sidste år. Vel at mærke en stigning på 13 procent i forhold til 2013.

- Her i 1. kvartal af 2015 er godsmængderne over 20 procent højere end i samme periode 2014. Alle erhvervsarealer på Randers Havn er også lejet ud, forklarer John Morgen, direktør for Randers Havn til Danmarks Transport-Tidende.

 

600.000 kvm.

Den aktuelle udvidelse af Randers Havn, vedtaget af et enigt byråd, lægger op til en delvis flytning af havnen mod øst.

Samtidigt er omdrejningspunktet inddelt i tre etaper:

 

En udvidelse af havnearealerne ved eksisterende kaj, via nye havnearealer og ved at inddæmme nogle af de fjordnære arealer.

I alt planlægger Randers Havn at anlægge op til 600.000 kvadratmeter ny havn, et areal der er opkøbt til formålet.

 

Havnedirektør John Morgen:

- Randers Kommune har valgt at tro på havnen som en af fire vækstlokomotiver - og havnen fik erhvervsprisen i 2012 for vores vækstplaner. Vi har en konkret plan for, hvordan den fremtidige havn skal se ud.

 

Alt udlejet

Aktuelt er alle erhvervsarealer lejet ud, ja faktisk har havnedirektøren måttet sige "desværre, nej tak" til interesserede virksomheder, der har ønsket at leje sig ind.

Ganske enkelt fordi der ikke er ledige erhvervslejemål at få lige nu.

 

Med den nye plan for en markant havneudvidelse tilføjer havnens direktør:

- Vi byder interesserede virksomheder og samarbejdspartnere op til dans - og har dansegulvet til det. Og samtidigt sikrer vi os, at det havnen gør er seriøst. Vi kan forvente, at planerne bliver realiseret på den lange bane.

 

Stor arkitektkonkurrence

Den store udvidelse gælder i første omgang 200.000 nye kvadratmeter havneareal, der påbegyndes i løbet af ét til to år. I løbet af kort tid nedsættes derfor en arbejdsgruppe, der skal udvikle en tættere dialog med erhvervslivet, så Randers Havn matcher virksomhedernes aktuelle og fremtidige behov for havnerelaterede lokationer.

 

- Vi har endnu ikke markedsført os direkte over for virksomhederne. Men vi vil ind i erhvervslivets mindset. Og til sommer laves der en international arkitektkonkurrence, der drejer sig om de indre havnearealer, der bliver ledige, når den nye havn etableres. Havnekontoret og ny vej til den nye havn bliver noget af det første, der etableres på de nye arealer, tilføjer havnedirektør John Morgen.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1020 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com