Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Godstog til Kina

4. maj 2018  |  

Af Redaktionen

Davies Turner opretter eksport-banegodsforbindelse til Riget i Midten.

 

Den britiske speditionsvirksomhed Davies Turner har tilføjet en LCL (Less than Container Load) eksport-banegodsservice fra Storbritannien til Kina. Lanceringen kommer et år efter, at Davies Turner etablerede en import-banegodsforbindelse med LCL og FCL (Full Container Load) på samme rute blot i modsatte retning.

 

Forsendelser til Kina konsolideres gennem selskabets nationale hub og læsses derefter på godstog på det regionale distributionscenter i Dartford på en af Davies Turners daglige banegodsforbindelser til Hamborg.

 

Toget kommer på ruten gennem Polen, Hviderusland, Rusland og Kasakhstan, inden det ankommer i Wuhan i Kina. Rejsen tager mellem 26 og 30 dage.

 

Ifølge Davies Turner reduceres transittiden med op til 14 dage i forhold til søtransport, hvis der tages udgangspunkt i rejsetiden fra færdigproduceret til slutkunde.

Philip Stephenson, bestyrelsesformand i Davies Turner:

 

- Vores import-banegodsservice fra Kina til Europa har vist sig at være meget populær og er blevet en stor succes. Så vi er nu glade for at tilbyde en eksport-service til Kina fra vores strategisk placerede hubs i Birmingham, Bristol, Cumbernauld/Glasgow, Dartford, Manchester og Dublin. Både vores import- og eksport-services tilbyder faste ugentlige afgange, der beviseligt overholder planen, og vi bruger kun etablerede baneselskaber, der har opereret i minimum 12 måneder, siger Philip Stephenson. /anga.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

926 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com