Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Godt med klare meldinger fra SKAT

1. september 2016  |  

Tilfredshed i rederiforening.

Regeringen og Socialdemokraterne har begge fokus på at tiltrække investeringer til Danmark fra udenlandske virksomheder. Hurtige og klare svar om fortolkning af skatteregler er afgørende, og derfor glæder Danmarks Rederiforening sig over, at der er konkrete initiativer på vej.

 

Når udenlandske virksomheder overvejer at etablere sig i Danmark, er det helt centralt for virksomhederne at have klarhed over, hvordan de vil blive beskattet i Danmark. Skattereglerne er ofte komplicerede, og virksomhederne har behov for en sikkerhed for den fremtidige beskatning. Men muligheden for at få bindende svar fra SKAT fører ofte til mange måneders ventetid i principielle sager.

 

Det kan betyde, at udenlandske rederier går uden om Danmark.

 

Socialdemokraterne har  fremlagt fire vækstinitiativer, hvor et af dem tager netop den udfordring op. Partiet foreslår, at der skabes en mindre enhed i SKAT, der skal stå til rådighed for udenlandske virksomheder, der overvejer at etablere sig i Danmark.

Det skal sikre, at eventuelle skattespørgsmål ikke står i vejen for etableringen. Mette Frederiksen, formand for Socialdemokraterne forklarer til Ritzau:

 

-For Socialdemokratiet handler efterårets forhandlinger om at sikre fremtidens velfærdssamfund. Ved at skabe gode rammer for vores erhvervsliv kan vi sætte gang i væksten og sikre, at vi får flere med i arbejdsfællesskabet.

 

Regeringen har også øje for den generelle udfordring i den ny plan Vækst2016, som blev lagt frem tirsdag. Her fremhæves det, at:

 

”Det er desuden vigtigt, at der er klare rammer, herunder skattemæssige rammer, for at investere i danske virksomheder. Skatteministeriet vil have øget fokus på information overfor udenlandske investorer, herunder udlandsdanskere, der ønsker at investere i danske virksomheder”.

Der er ingen tvivl om, at noget af den fremtidige vækst i Det Blå Danmark afhænger af udenlandske investeringer. Her er det centralt, at man kan få klarhed over ens beskatning. Og typisk er tid en central faktor, hvorfor Danmarks Rederiforening hilser det konkrete forslag fra Socialdemokratiet velkommen.

 

-Vi har i flere tilfælde været i dialog med udenlandske rederier, der har ønsket at etablere sig i Danmark. Men de har desværre ofte ventet mange måneder på at få afklaret fortolkningen af de danske skatteregler. Det øger muligheden for, at investeringerne går vores næse forbi til skade for dansk økonomi. Derfor vil en fast track-ordning være et godt redskab i værktøjskassen, fortæller Jacob K. Clasen, underdirektør i Danmarks Rederiforening.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

610 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com