Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Grænsekontrol kan bremse godstransporten

Søgeord:

9. december 2015  |  

Læst i alt:

897 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Speditører maner til besindighed.

Den danske regering lægger op til snarest at fremsætte et lovforslag, der åbner op for, at Danmark kan indføre midlertidig grænsekontrol ved grænserne til andre Schengenlande. Samtidig vil regeringen pålægge rederier, luftfartsselskaber, busselskaber og jernbaneoperatører at kontrollerer ID på passagerer, der krydser grænserne.

 

Det kan forsinke godstransport over grænserne og dermed få indflydelse på speditørernes forretning. Men biltransport er ikke omfattet af de aktuelle danske ændringer. Det er dog stadig gældende, at der ved biltransport kan pålægges straffeansvar hvis der er tale om forsætlig bistand til bl.a. ulovlig indrejse i Danmark.

 

Ifølge EU’s hjemmeside http://ec.europa.eu/dgs/home-affairs/what-we-do/policies/borders-and-visas/schengen/reintroduction-border-control/index_en.htm er der netop nu midlertidig grænsekontrol ved indrejse i Norge frem til 26. december og ved indrejse til Sverige frem til 11. december. Derfor er der allerede nu kontrol af identitetspapirer i danske havne med færgeforbindelse til Norge og Sverige.

Skarpt øje på grænsekontrol

Danske Speditørs sekretariat og det nye paraplyudvalg VEJ & BANE følger udviklingen om midlertidig grænsekontrol meget nøje.

 

Formanden for VEJ & BANE, Karl Christensen, er meget optaget af, hvad de mange flygtninge og migranters ankomst til Europa har af konsekvenser for godstransportens fremkommelighed.

 

- Selv om, at vi har al mulig grund til at tro, at de seneste danske stramninger ikke fører til nogen som helst form for transportøransvar for vognmænd og speditører, skal vi være opmærksomme på de praktiske konsekvenser: Færgerederierne kan blive straffet, hvis en passager kommer i land uden den rette legitimation. Det betyder, at rederierne vil blive nødt til at gennemføre en meget stram kontrol af passagerne, hvad enten de går ombord på færgen, kører i personbil eller kører lastbil med gods. Og det vil formentlig kunne føre til forsinkelser, der påvirker speditørernes operationer, siger Karl Christensen.

Maner til besindighed

Danske Speditører er bekendt med, at der i den svenske centraladministration barsles med et udkast til lovforslag, der kan bruges til at lukke Øresundsbroen, hvis flygtninge- og migrantstrømmen til Sverige tager til. Lukkes Øresundsbroen, vil det få katastrofale konsekvenser for vejgodstransporten mellem Sverige, Danmark og Kontinentet.

 

- Bliver lovforslaget fremsat, bliver det vedtaget i Riksdagen i Stockholm og bliver det taget i anvendelse, er konsekvenserne for den danske transport- og logistikbranche næsten ikke til at holde ud at tænke på. Det vil være helt utåleligt og sætte den dansk-svenske naborelation på en hård prøve, siger politik- og kommunikationschef i Danske Speditører, Henrik Beck.

 

Henrik Beck hæfter sig ved, at svenske regeringsembedsmænd nærmest er nødt til at tænke det værste skrækscenarie igennem. Men derfra og til bruge en lov til at lukke Øresundsbroen, er der et meget langt stykke vej, mener han.

- Bliver svenskerne grebet af panik og sætter de en prop i den faste forbindelse over Øresund, vil vi selvfølgelig råbe meget højt, lover Henrik Beck, der indtil videre sætter sin lid til, at besindige politikere på begge sider af Øresund formår at bevare roen og det kølige overblik over situationen.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com