Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Grenaa Havn ser tilbage på flot 2016

25. januar 2017  |  

Af Anders Per Gajhede

Omsætningsfremgang på 13 procent.

I Grenaa Havn ser administrerende direktør, Henrik Carstensen, tilbage på et 2016, der noterede flot fremgang på omsætningen, og hvor havnen sagde goddag til nye indsatsområder.

 

De nye initiativer resulterede sidste år i en omsætningsfremgang på cirka 13 procent, siger Henrik Carstensen:

 

- Det er flot – især når man tænker på, at godstrafikken i de fleste danske havne er stagneret eller faldet i 2016. På de indre linjer har vi i 2016 gearet Grenaa Havn til fortsat vækst. Der er udarbejdet en ny, fokuseret strategiplan, der er lavet en ny organisationsplan, og vi er ved at have teamet, som skal være medvirkende til at sikre, at vi når vores mål, på plads. Endelig har vi skabt en helt ny grafisk profil for havnen i form af nyt magasin, ny hjemmeside, brochuremateriale m.v. Alt sammen noget, der har fokus på at fremstå som én af de danske havne, der vil udvikle de primære kerneydelser som en topmoderne industrihavn, siger Henrik Carstensen og fortsætter:

- Blandt de nye indsatsområder for Grenaa Havn er såkaldt ”stacking”. Havnen er oplagt som mulighed for at oplægge og renovere borerigge fra oliefelterne i Nordsøen. Det er et område, som andre havne også har arbejdet på, men vi mener, havnen i Grenaa har helt særlige forudsætninger for at kunne håndtere denne krævende opgave. Det er der heldigvis også andre, der kan se: Mærsk Drilling lagde lørdag den 12. november boreriggen ”Mærsk Inspirer” til kaj i Grenaa, hvor riggen skal vedligeholdes efter ti år i Nordsøen. Det var et historisk og stolt øjeblik for os alle på havnen, lyder det fra Henrik Carstensen, der havde sit første hele år i 2016 som administrerende direktør for den østjyske havn.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

717 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com