Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Greve satser på godstransporten

28. august 2015  |  

Af Lars Myrup Lassen

Transport Øst: Kommune i dialog med transportbranchen.

Når transportbranchen 5. og 6. September samles i Greve til Transport Øst for at se på transportmateriel og møde kolleger, så er Greve Kommune og ErhvervsCentret klar til at få en uformel snak med de mange transportvirksomheder, der forventes at deltage i messen.

Baggrunden er den solide fremgang i antallet af jobs i transportbranchen, som kommunen har oplevet siden 2003.

 

Greves borgmester Pernille Beckmann åbner ligesom sidste år transportmessen og ser frem til efterfølgende at få en snak med flere af de mange virksomheder. Både de virksomheder der kommer fra lokalområdet og langvejs fra.

 

- Det skal ikke være en hemmelighed, at vi gennem flere år har haft et strategisk fokus på at skabe optimale rammebetingelser for transportbranchens udvikling og vækst i Greve Kommune. Vores lange seje træk har givet pote. Vi har fået styrket vores position som et vigtigt transportcentrum, da antallet af job inden for branchen er vokset fra ca. 1200 i 2003 til ca. 1700 i 2013, viser analysen VækstVilkår fra 2014. Og vi ved fra vores løbende dialog og tætte samarbejde med mange af vores lokale transportvirksomheder, at de trives i Greve, fortæller Pernille Beckmann, og hun tilføjer:

 

- På messen vil vi gerne i en endnu tættere dialog med de enkelte virksomheder om, hvordan vi fremadrettet kan gøre det endnu nemmere for transport- og logistikbranchen at udvikle sig, skabe vækst og nye arbejdspladser i Greve.

Endnu bedre

Kommunes tætte dialog med transportvirksomhederne ligger i tråd med ambitionerne i den nye vækstpolitik.

 

- Forholdene skal være i top, og det indebærer et fremadrettet fokus på forbedring. De enkelte virksomheder ved bedst selv, hvad de har af udfordringer – og dem vil vi gerne kende til, så vi kan udnytte det forspring Greve har som et vigtigt transportcentrum. For vi vil gerne tiltrække endnu flere transport- og logistikvirksomheder til kommunen, udtaler Pernille Beckmann.

 

- Vi tror, det lykkes, og vi skal jo ikke glemme, at Greves position som hjemsted for transportbranchen bliver yderligere styrket med den kommende direkte forbindelse mellem Danmark og Tyskland ved Femern.

Central placering

Greves erhvervs- og turistchef Tina Charlotte Koeffoed fra ErhvervsCentret håber, at mange besøgende vil lægge vejen forbi kommunens og ErhvervsCentrets stand på udstillingen.

 

- Vi er stolte af, at transportmessen afholdes i Greve for sjette gang, og vi har forberedt os godt og grundigt og glæder os til at få en snak med de besøgende fra nær og fjern. Jeg er sikker på, at mange blandt de besøgende vil være interesserede i at høre mere om fordelene ved at drive virksomhed i Greve, siger Tina Charlotte Koeffoed og henviser til, at hvor resten af landet generelt har fået færre job i transport og logistikbranchen har Greve haft en markant vækst i de sidste 10 år.

Hun påpeger, at en del af forklaringen på Greves styrkeposition inden for transport- og logistikområdet er Greves centrale beliggenhed tæt på både Køge Bugt motorvejen, lufthaven, hovedstadsområdet og det øvrige Sjælland.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

862 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com