Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Grønnere færgedrift

Søgeord:

9. maj 2018  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

91 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Stena Line leverer mærkbare grønne resultater.

I 2016 præsenterede Stena Line en ambitiøs strategi om flere bæredygtige løsninger og miljøvenlige forbedringer. Et fokus der nu smitter kraftigt af på rederiets drift.

 

Rederiet Stena Line lever fortsat op til sin ambitiøse bæredygtighedsstrategi. Det viser en ny evaluering af indsatsen i 2017. 15 procent mindre svovludledning, et reduceret brug af plastik ombord og et nedbragt antal af arbejdsulykker er blandt de direkte resultater af bæredygtighedsstrategien kaldet A Sustainable Journey.

 

- Som verdens største færgerederi med over 28.000 årlige afgange har vi et stort ansvar for at gøre alt, hvad vi kan for at drive vores forretning så bæredygtigt som muligt. Vi tager hele tiden små og store skridt i retning af at blive førende inden for bæredygtig rederidrift, og vi er derfor meget tilfredse med årets evaluering, der tydeligt viser, at Stena Line fortsat leverer markante resultater på sine ambitiøse bæredygtighedsmål, siger Erik Lewenhaupt, Head of Sustainability hos Stena Line.

Mindre affald

Udover at have nedbragt udledningen af svovl, brugen af plastik og forekomsten af arbejdsulykker har Stena Line blandt andet mindsket den totale mængde af affald med 8 procent, tilsluttet yderligere to færger til landstrøm og implementeret en ny politik, der skal modarbejde chikane og fremme ligestilling i organisationen.

 

Rederiets bæredygtighedsstrategi er baseret på FN’s udviklingsmål for området, der har fire overordnede fokusområder; Bæredygtig Energi, Ansvarligt Forbrug, Livet i Havet samt Sundhed og Trivsel. Inden for hvert hovedområde har Stena Line sat sig en række specifikke mål.

Listen

Oversigt over udvalgte bæredygtighedsresultater i Stena Line opnået i 2017:

 

Bæredygtig Energi

15 procent lavere svovludledning per sømil

2,1 procent lavere CO2-udledning per sømil

Yderligere to færger tilsluttet landstrøm i Trelleborg Havn

 

Ansvarligt Forbrug

Reduceret plastikforbrug. Dels igennem et 15 procent lavere antal solgte plasticposer ombord, dels igennem at skifte til biologisk nedbrydelige bioplastposer udvundet fra sukkerrør

Den totale mængde affald er mindsket med 8 procent. Andelen af affald til energiudvinding og genbrug er øget, mens andelen til affaldsdeponering er mindsket

Udvikling af en ny indkøbsstandard for Stena Lines leverandører

 

Livet i Havet

Fordoblet brug af miljømærkede rengøringsmidler ombord på 38 fartøjer

Test af bæredygtige teknikker for at minimere friktion og påvækst af alger på skroget

Certificeringen ISO14001 opgraderes til 2015-standard som er mere vidtrækkende

Sundhed og Trivsel

Fortsætter den positive tendens med at sænke antallet af arbejdsulykker ombord samt mindsket LTIF (Lost Time Injury Frequency) fra 1,6 i 2016 til 0,6 i 2017.

Gennemført kampagne om passagersikkerhed for at fremme og forbedre medarbejdernes fokus på passagersikkerhed

Ny politik om ligestilling og anti-chikane implementeret

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com