Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Håndslag på post-Brexit samarbejde

2. marts 2018  |  

Af Redaktionen

Antwerpen ansætter i London.

Med ambitionen om at fastholde de gode handelsforbindelser mellem Storbritannien og Belgien – særligt efter Brexits ikrafttrædelse – besøgte den britiske viceudenrigsminister, Robin Walker, for nylig den store havn i Antwerpen.

 

I 2017 gik der 14 mio. tons gods mellem de britiske øer og Antwerpen. Dermed er handelsforbindelserne mellem de to parter signifikante, og således er der gode incitamenter til at fortsætte samarbejdet.

 

Luc Arnouts, chef for Antwerpen Havns internationale netværk:

 

- Storbritannien er faktisk vores tredjestørste handelspartner. Dog skrumpede volumen med 8 procent sidste år, måske på grund af usikkerhed over Brexit, siger Luc Arnouts.

Håb om smidig overgang

Begge parter udtrykker i en skriftlig meddelelse fra den store belgiske havn håb om, at overgangen til Brexit og post-Brexit tiden bliver så smidig som mulig.

 

Jacques Vandermeiren, administrerende direktør i Antwerpen Havn:

 

- Vi appellerer til en klar, veldefineret Brexit, både i den nuværende forandringsperiode og i tiden efter Brexit, for at forhindre en opsplitning af det indre marked. Når Brexit bliver en realitet, ønsker vi at have en effektiv ramme, der tillader en smidig handelsstrøm. Det betyder så få toldbarrierer og administrative forhindringer som muligt, siger Jacques Vandermeiren.

 

Den britiske viceudenrigsminister er overbevist om, at Storbritannien og Belgien vil fortsætte et smidigt samarbejde, når Brexit er en realitet.

- Vores handelsmæssige og politiske forbindelser med Belgien er dybe og langvarige, og vi ved, at de vil fortsætte og forstærkes, når vi forlader EU. Når vi ser frem mod vores fremtidige forhold, vil en implementeringsperiode være afgørende for at give sikkerhed for mennesker og virksomheder i Storbritannien og Belgien. Vi er godt på vej i vores forhandlinger med EU omkring betingelserne i implementeringsperioden og håber at kunne sikre en aftale hurtigt. Vi er overbeviste om, at vi vil være i stand til at sikre et fremtidigt partnerskab, der tillader, at befolkningerne i Storbritannien og Belgien fortsat vil kunne gøre brug af den åbne adgang til hinandens markeder, siger Robin Walker.

Den belgiske havn har besluttet at ansætte en medarbejder på fuld tid til en stilling som havnens repræsentant i Storbritannien, baseret i London. Han skal holde godt øje med den økonomiske situation på de britiske øer, før, under og efter Brexit, lyder det fra Antwerpen Havn.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

842 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com