Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Handelsaftale indgået mellem EU og Japan

7. juli 2017  |  

Det vil styrke de kommercielle bånd.

 

EU og Japan blev torsdag enige om rammerne for en handelsaftale ved det 20. EU-Japan topmøde. Japan er et milliard marked for dansk skibsfart. En handelsaftale vil styrke de kommercielle relationer yderligere.

 

I år fejres 150 året for etablering af diplomatiske relationer mellem Danmark og Japan ved handels- og søfartsaftalen fra 1867. De stærke historiske handelsrelationer mellem de to lande får nu yderligere et tryk med handelsaftalen mellem EU og Japan. Dette vil uden tvivl gavne dansk erhvervsliv – og ikke mindst dansk søfart, som i 2016 havde en årlig omsætning på tre milliarder kroner, som kan tilskrives det japanske marked.

 

-Vi er i Danske Rederier svært tilfredse med den markedsåbning og dermed mulighed for øget samhandel, som følge af den nye handelsaftale. Det giver os alt andet lige mere at sejle med. Handelsaftaler som den med Japan er afgørende for en lille og åben økonomi som den danske, og når det samtidig forbinder os yderligere med et af vores vigtigste markeder, kan vi kun glæde os over det, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.

Til gavn for dansk søfart

Som eksportnation nyder Danmark godt af de handelsmuligheder, som udløber af nye markedsaftaler og af globalisering. Aftalen har været undervejs siden 2013, hvor forhandlingerne påbegyndtes. Den nye aftale styrker EU's handelsdagsorden:

 

-Aftalen sender et stærkt signal fra EU i disse tider, hvor protektionismen har rygvind. EU har lagt meget politisk kapital i fremadrettet at sikre progressive handelsaftaler med omverdenen.  Det er Bruxelles, der forhandler disse aftaler på vegne af dansk erhvervsliv, derfor er det vigtigt, at vi på nationalt plan til stadighed bakker op om denne dagsorden, siger Anne H. Steffensen.

 

Beregninger har anslået, at en handelsaftale mellem EU og Japan kan øge den samlede eksport fra Danmark alene med op til 70 procent. Danmark eksporterer i dag for 22,1 milliarder kroner til Japan, hvoraf de tre milliarder i 2016 var med dansk skibsfart som afsender. 

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

373 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com