Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Havn: Hurtigste rute til motorvej

Søgeord:

2. juni 2015  |  

Af Claus Warncke

Læst i alt:

878 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Informationstavle hjælper lastbiler og andre billister.

Informationstavle hjælper lastbiler og andre billister på Aalborg havn og i Aalborg Øst, ved at løbende at vise den hurtigste rute væk fra havnen og ud på motorvejen.

Tæt trafik og trafikale flaskehalsproblemer er i dag et stigende problem for mange virksomheder i den østlige del af Aalborg. Aalborg Havn, hvor flere end 10.000 personer bevæger sig hver dag, har opsat en informationstavle ved udkørslen fra havneområdet, som viser aktuelle køretider, så havnens brugere kan vælge den hurtigste rute.

Aalborg Havn deler ligeledes disse køretider med deres ansatte via tv-skærme på kontoret, og alle kan se køretiderne på havnens hjemmeside.

Lettere for bilister

- Stigende aktivitet giver stigende trængsel, og det mærker vi i form af trængsel på vejene til og fra havnen. Ofte kan du spare relativt mange minutter ved at køre den rigtige vej, og ved at give trafikanterne information omkring køretiderne, kan vi gøre det lettere for dem at begå sig på havneområdet og slippe for eventuelle køer og spildtid, fortæller Mette Schmidt, teknisk chef for Aalborg Havn.

 

Niels Birk, terminalchef ved Danske Fragtmænd:

- For os er det afgørende, at vi er i stand til at nå vores kunder til tiden, og tid er penge for os. Tid er også en vigtig parameter i vores kvalitet, så vi kan imødekomme de krav og forventninger vores kunder har. Derfor er det vigtigt, at vi er i stand til at vælge, hvilke veje vi skal vælge og ikke mindst fravælge.

Sensorer

Løsningen, som havnen anvender, måler ved hjælp af 31 BlipTrack sensorer køretiden for de forskellige ruter. Sensorerne registerer signalerne fra passerende billister med en aktiveret Bluetooth enhed, som f.eks håndfrie installationer i biler, mobiltelefoner og tablets. Når en bil passerer sensorerne, tidstemples enhedens data og køretiden udregnes. De indsamlede data indeholder ingen personlige informationer og krypteres desuden i sensoren.

 

BlipTrack løsningen er udviklet af det Nordjyske firma BLIP Systems, som udover at måle køretider i trafik, også måler køtider i lufthavne, bla. i København, Amsterdam og Dublin.

Nyt hospital

De kommende år vil byde på store trafikale udfordringer for Aalborg Havn og Aalborg Øst, idet det nye universitetshospital skal stå færdigt i 2020 og ventes at øge trafikken på nogle af vejene fra de nuværende 10.000 køretøjer pr. dag til 23.000. Det vil gøre det ekstra vigtigt at kunne finde de hurtigste vejforbindelser, ikke mindst for kunderne på Aalborg Havn, som selvfølgelig er dem, havnen først og fremmest ønsker at servicere.

 

På et mere overordnet plan vil havnen gerne medvirke til et bedre indblik i godstransport i det hele taget: ”Vi ved, at gods bevæger sig gennem landet, men vi ved dybest set ikke, hvordan det bevæger sig, fordi vi mangler præcise tal. Men det kan dette trafiksystem hjælpe med at skaffe indikationer på,”

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com