Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Afrikansk træflis til Aarhus

15. juni 2017  |  

Af Mikael Boris

Kan dække behov for bæredygtigt biobrændsel.

Konverteringsbølgen til træflis på kraftvarmeværkerne er i fuld gang, og energiselskabet Verdo er klar til at levere bæredygtig biomasse til de nye anlæg.

 

Lisbjerg (ved Aarhus) har lige fået det, Horsens får det, Skærbæk (ved Fredericia) åbner det til efteråret, og Randers har haft det i flere år: Et kraftvarmeværk, som fyrer med træflis. Konverteringen til biobrændsel har stået på i en årrække, og behovet for brændsel stiger støt.

 

Hos Verdo har man været med fra start i den grønne omstilling fra fossile brændsler til biomasse og har fulgt udviklingen tæt.

Eksperter i afrikansk træflis

Søndag den 11. juni ankom ca. 20.000 tons afrikansk fyrretræsflis til Aarhus Havn. Det var første gang, at en så stor last fyrretræsflis fra Afrika kom til Danmark. Verdo har importeret træflis i en årrække, og lasten markerer, at energikoncernen nu har klarhed over mulighederne i Afrika.

 

-Lasten med fyrretræsflis markerer, at vi har været hele vejen rundt med biomasse fra det afrikanske kontinent. Vi har tidligere importeret flis fra gummitræer, akacietræer og eukalyptustræer. Fyrretræ er den fjerde af de fire store sorter, som kan benyttes til træflis. Den viden kan vi bruge til rådgivning og spredning af risici og dermed øge forsyningssikkerheden, forklarer Thomas Bornerup.

Aarhus Havn satser på biobrændsel

Herefter er lasten klar til at blive sejlet til Aarhus Havn, der har allerede for et par år siden så mulighederne i det nye marked. Biobrændsel er et af Aarhus Havns strategiske satsningsområder. Derfor har virksomheden investeret i optimalt materiel, der gør biobrændselsoperationer næsten lige så effektive som havnens containeroperationer.

 

-Når skibet fra Afrika kommer ind, står vi klar med vores containerkraner, der vil blive anvendt til at få den store mængde træflis på land. En hurtig omstilling af en containerkran forvandler den til en ship-to ship-kran, der enten kan lægge godset på land (bagud) eller placere det på et skib, der typisk lægger sig på siden af det store skib, hvor man losser fra. Produktiviteten er høj i den type operationer og overstiger nemt, hvad man er vant til med mere traditionelle bulk-kraner, fortæller havnedirektør for Aarhus Havn, Jakob Flyvbjerg Christensen.

Aarhus Havn er gearet til at opbevare biobrændselsprodukter, der fylder relativt meget. Den afrikanske træflis skal opbevares på containerterminalen og på andet areal på Østhavnen. Desuden er Aarhus Havn i gang med at bygge en ny terminal, Omniterminalen, hvor store arealer er dedikeret til biobrændsel. Den nye terminal står færdig i 2018.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

659 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com

Tilmeld nyhedsbrev

 

Jeg tilmelder mig nyhedsbrev fra Danmarks Transport-Tidende

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@dtmedier.com