Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Assens Havn bliver kommunal

19. juni 2017  |  

Af Anders Per Gajhede

Fra selvstyrehavn til kommunal drift.

Assens Kommune overtager driften af Assens Havn.

 

Det oplyses i en skriftlig meddelelse fra Assens Kommune, hvor det fremgår, at et næsten enigt byråd for nylig nikkede ja til, at Assens Havn fra 1. januar 2018 går fra at være en selvstyrehavn til en kommunal havn.

 

Bedre med kommunal havn

Assens Havn er i dag en selvstændig virksomhed med egen bestyrelse, og beslutningen er truffet på baggrund af en henvendelse fra Assens Havns bestyrelse, der har anmodet om, at havnen fremover organiseres på en ny måde.

 

Borgmester i Assens Kommune, Søren Steen Andersen:

 

- Jeg ser byrådets beslutning som en fortsættelse af den ejerstrategi for havnen, som vi vedtog i 2015. Havnens bestyrelse har gjort det, vi bad den om, nemlig at afsøge mulighederne for at drive virksomhed og skabe vækst på havnen. Bestyrelsens anbefaling er, at væksten og udviklingen bedst skabes via en kommunal havn, og det har vi som byråd valgt at støtte op om i dag, siger Søren Steen Andersen.

Ifølge Bodil Boesgaard, formand for Assens Havn, er det glædeligt, at byrådet i Assens Kommune bakker op om havnebestyrelsens ønske om at overgå til en kommunalt drevet havn:

 

- Derfor kan vi nu i samarbejde med kommunen planlægge overdragelsen, som vi forventer kan ske med virkning fra 1. januar 2018. Driften af havnen vil fortsat have afsæt i ejerstrategien med erhverv i området ved Ndr. Havnevej, men også med en åbning for aktiviteter, der retter sig mod mere turisme. Vi arbejder fortsat på at få flere skibe til at lægge til i havnen, og vi har i 2016 haft en lille fremgang i godsmængden over kaj. Det skal vi gerne fortsætte med i 2017, siger Bodil Boesgaard.

Flere muligheder

Borgmester Søren Steen Andersen mener, at en status som kommunal havn giver flere muligheder for aktiviteter - eksempelvis i form af turisme - end det er tilfældet med en selvstyrehavn, der i højere grad er bundet op på erhvervsaktiviteter.

 

- Jeg ser gerne, at havnen fortsat udvikler sig som erhvervshavn, hvor der satses på havnetransport og udvikling af værftet, men som også levner plads til aktiviteter inden for turisme og maritime områder, siger Søren Steen Andersen.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

151 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com

Tilmeld nyhedsbrev

 

Jeg tilmelder mig nyhedsbrev fra Danmarks Transport-Tidende

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@dtmedier.com