Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Havnetunnel granskes

5. april 2017  |  

Af Lars Myrup Lassen

Staten igangsætter forundersøgelse af havnetunnel i København.

 

En havnetunnel fra Nordhavnen til Amager har stået på ønskelisten hos mange trafikanter i Hovedstadsområdet i årtier. Nu er idéen rykket et lille skridt nærmere en realisering.

 

Staten, Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Refshaleøens Ejendomsselskab gennemfører i fællesskab en forundersøgelse af en østlig ringvej (havnetunnel) i København.

 

En østlig ringvej kan binde det overordnede vejnet sammen øst om hovedstaden og aflaste biltrafikken i de centrale bydele og på det øvrige vejnet. Ringvejen vil også kunne betjene nye byudviklingsområder tæt på centrum og forbedre adgangen til Københavns Havn og Københavns Lufthavn.

 

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen udtaler:

 

- Det er et rigtig spændende projekt, vi nu får undersøgt nærmere. En østlig ringvej vil gavne hele hovedstadsområdet, og jeg er glad for, at forundersøgelsen gennemføres i samarbejde med de lokale parter. Der er oplagte private interesser i en østlig ringvej. Vi får nu testet, om det giver mening at gennemføre projektet som et offentligt privat-partnerskab.

 

Brugerbetaling

- Det bliver også interessant at se, hvor meget af projektet der kan finansieres ved brugerbetaling, grundværdistigninger og andre indtægter. Jeg ser frem til at drøfte projektet med parterne, når undersøgelsen er afsluttet.

 

Det forventes at tage omkring to år og koste 24 mio. kr. at gennemføre forundersøgelsen. Den vil efterfølgende kunne danne grundlag for en politisk drøftelse og eventuel principbeslutning om projektet. 

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

649 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com