Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Havnetunnel i København bliver billigere

Søgeord:

27. marts 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2294 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Ny analyse af en østlig ringvej – med en havnetunnel fra Østerbro over Nordhavnen til Amager – kan gennemføres til to tredjedele af det oprindelige estimat.

Ny analyse af en østlig ringvej – med en havnetunnel fra Østerbro over Nordhavnen til Amager – kan gennemføres til to tredjedele af det oprindelige estimat.



Dermed bliver projektet langt mere spiseligt for politikere og de private investorer, der skal skyde penge i anlægget af en havnetunnel.

 

Hidtil har regningen været anslået til 30 milliarder kroner. Men den nye analyse – der blev iværksat af VK-regeringen i 2009 – skønner, at en skrabet udgave af projektet kan gennemføres for omkring 20 milliarder kroner.

 

-Projektet er uomtvisteligt blevet mere interessant, siger transportminister Magnus Heunicke til dagbladet Børsen.

 

Den store ”besparelse” er blandt andet opnået ved at droppe et nødspor i havnetunnelen.

Benspænd

Som nævnt håber regeringen, at det er muligt at finansiere projektet med private midler – formentlig i en form for offentlig-privat partnerskab. Det betyder, at brugerne skal betale for den nye ”genvej” – anslået 20 kroner for person- og varebiler, og 85 kroner per passage for lastvogne.

Det vil angiveligt spare hovedstadsområdet for 140.000 kørte kilometer dagligt.

 

Analysen erkender, at brugerbetalingen kan friste mange trafikanter til at bruge de eksisterende færdselsårer ind gennem København. Løsningen er her indførelsen af en række "benspænd" for trafikafviklingen i form af nedsat hastighed på udvalgte vejstrækninger, flere ensrettede veje med videre. /smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com