Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

HMF-ejere dropper salg

15. april 2015  |  

Af Lars Myrup Lassen

Salget af Højbjerg Maskinfabrik er lagt på hylden efter rekordregnskab.

 

Det planlagte salg af Højbjerg Maskinfabrik (HMF), der producerer lastvognsmonterede kranløsninger, er droppet.

Det meddeler bestyrelsen efter virksomheden har offentliggjort det bedste regnskab nogen sinde.

 

HMF øgede driftsindtjeningen med hele 72 procent i 2014 i forhold til året før til 91 millioner kroner. Det skriver dagbladet Børsen.

 

- Det er langt over forventning. Og det betyder, at vi ikke længere har brug for en ejer med økonomiske muskler til at finansiere vores meget ambitiøse vækstplan. Det kan vi selv, og derfor beslutter ejerskabet at beholde HMF, siger bestyrelsesformand Kim Buchwald til erhvervsavisen.

 

Der var angiveligt en række interesserede købere til den anerkendte danske kranproducent – både industrivirksomheder og kapitalfonde, selv om prisen lå omkring én milliard kroner.

Men det flotte regnskabsresultat i 2014 fik brødrene Ingvar og Hans Bundgaard, der ejer familievirksomheden, til at droppe salget.

 

Højbjerg Maskinfabrik blev hårdt ramt af finanskrisen og var tæt på konkurs i 2010, hvor virksomhedens bankforbindelse og Kim Buchwald startede en stærkt tiltrængt turn around. En proces, der nu har vist sig så succesfuld, at ejerne ikke længere ønsker at afhænde deres fars livsværk – en løsning, som de ifølge Børsens oplysninger aldrig har ønsket. /smir

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

2195 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com