Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Høj last

17. august 2015  |  

Af Redaktionen

Vognmandsfirma pålagt at udrede erstatning efter påkørsel af motorvejsbro.

 

Et af de traditionelles skismaer i transportforløb er, hvorvidt de medvirkende transportører har sørget for at bringe deres respektive forretningsbetingelser ”i spil”, og for speditørernes vedkommende er det sædvanligvis nok med en henvisning til NSAB 2000 som et ”agreed document”, i hvert fald hvis de særlige, for modparten, byrdefulde bestemmelser er fremhævet og citeret.

 

Sø- og Handelsretten har den 26. juni afsagt dom i en sag, hvor fem forskellige parter var involveret og hvor NSAB indgik i aftalegrundlaget i omgange. Sagen angik en skade på en støbemaskine, der var købt af et dansk firma (”importøren”) hos et amerikansk firma, som via et koncernforbundet firma til den danske importør selv havde købt en tilsvarende maskine, og den maskine der nu skulle til Danmark var derfor et tilbagekøb af en tidligere solgt brugt maskine.

Skaden skete den 19. februar 2013, da maskinen under vejtransport fra Københavns Frihavn til Greve ramte undersiden af en motorvejsbro. Påkørslen af motorvejsbroen skete efter det oplyste, idet maskinen var højere end angivet i ansøgningen om særtransporttilladelse, som derfor anviste en transportrute med en motorvejsbro, der var for lav.

 

Logistikken var aftalemæssigt startet i december 2012, da det amerikanske søsterfirma indgik en aftale med internationalt transportfirma om søtransport af den brugte støbemaskine fra Savannah, USA, til København.

 

Den 17. december 2012 kontaktede transportfirmaet via e-mail et speditionsfirma i USA og anmodede om et tilbud på bistand i forbindelse med den pågældende søtransport. I den pågældende e-mail var anført bl.a.:

 

”I need a rate for 40’ HC Container & 1 X40’ FLAT RACK from Savannah to Copenhagen (Port)

Weight and dims F/R:

19.8 US Tons

Length: 18’0 ft

Width: 4.23 ft

Height: 9 70 ft

<”

 

Speditøren anvendte en agent i Danmark, og agenten kom til at fungere som kontraherende transportør på landevejstransporten , og et dansk vognmandsfirma blev udførende transportør.

Arrival notice

Den 29. januar 2013 udstedte speditøren en ”arrival notice” til importøren, hvoraf fremgik bl.a., at støbemaskinen ville ankomme til København den 8. februar 2013. Nederst i dokumentet var endvidere med småtryk anført følgende:

 

”All business is undertaken subject to the Nordic Association of Freight Forwarder’s General Conditions (NSAB 2000). The conditions limit our responsibility in case of loss or damage to SDR 8.33 per kilo and in case of delay in delivery to the agreed freight amount. For storage our total responsibility for loss at one and the same occasion is limited to SDR 500.000 (§ 27). Please note that claims must be presented within 1 year (§ 30) and that lien (§ 14) covers present as well as previous claims. Claims for freight etc must be honoured regardless of the contract of sale (§ 10).

Fisk

Den 31. januar 2013 og 1. februar 2013 udvekslede medarbejderen A hos importøren under henvisning til den pågældende ”arrival notice” en række e-mails med medarbejderen L hos speditørens afdeling i Danmark vedrørende fortoldning og transport af godset fra Københavns Frihavn til leveringsadressen i Greve. Af korrespondancen fremgik bl.a.:

 

A: ”<

Og her er lidt instrukser vedr. levering og fortoldning:

 Leveringsadresse: xxxx, 2670 Greve (Kontakt: xxxx)

o 40´FR: bemærk porthøjde på 4,30m (skal losse inde i hallen)

- 5 -

 

o 40´HC: skal leveres med besima

o Det er ekstremt vigtigt at I koordinerer levering (dato og tid) med os et par dage før levering da der skal lejes en mobilkran til losning af 40´FR.

o …”

L: ”Er godset in gauge på FR?”

A: ”Fisk! – jeg må nok bede dig om at kontakte dit kontor/din agent i USA for at få mål.”

L: ”Kan jeg få dig til at gøre det samme til din leverandør så?

Det skal jeg vide før jeg kan give dig en pris på leveringen.”

A: ”Ja, jeg skal nok tjekke. Men burde I ikke automatisk få denne info enten fra rederiet eller jeres agent/kontor i USA?”

L: ”Der er overhøjde 102 cm.”

 

Umiddelbart forud for modtagelsen af L´s oplysninger om overhøjden havde A via e-mail kontaktet det internationale transportfirma og bedt om maskinens mål. Efter modtagelsen af L´s op-lysninger om overhøjden modtog A senere samme dag en e-mail fra transportfirmaet med oplysning om, at maskinens dimensioner var ”251’’ x 57’’ x 119’’”. Den pågældende e-mail blev ikke videresendt til L.

Ikke ”in gauge”

Den 1. februar 2013 kontaktede L via e-mail medarbejderen J hos vognmandsfirmaet med henblik på at aftale transport af godset fra Københavns Frihavn til Greve. L oplyste i den forbindelse bl.a., at maskinen ikke var ”in gauge”, og at den havde en overhøjde på 102 cm. J bad herefter L om at oplyse bl.a. ”godsmål: L x H x B”, så han kunne søge politiet om særtransporttilladelse. L svarede kort tid herefter, at længde og bredde var ”in gauge”, og at det kun var højden, der var ”out of gauge”, ligesom hun gentog, at overhøjden var 102 cm. Kort tid herefter oplyste L via e-mail, at godset målte ”L:549 cm x B: 130 cm x H: 297 cm”.

Den 6. februar 2013 udstedte agenten en faktura til DISA vedrørende den aftalte fragt af støbemaskinen. Nederst i dokumentet var med småtryk anført:

 

”Alle opgaver udføres i henhold til Nordisk Speditørforbunds Almindelige bestemmelser (NSAB 2000). Bestemmelserne begrænser vort ansvar for bortkomst eller beskadigelse af gods til SDR 8,33 pr. kg. og for forsinkelser op til fragtbeløbet, maksimalt SDR 50.000 for hver ordre. Ved oplagring er speditørens samlede ansvar for skade ved en og samme hændelse begrænset til SDR 500.000 (§27). Særlig opmærksomhed henledes på, at krav mod speditøren forældes efter 1 år (§30), og at panteretten (§14) omfatter såvel aktuelle som tidligere krav. Krav på fragt m.v. skal honoreres uanset handelsaftalens leveringsbetingelser (§10).”

Den 8. februar 2013 udstedte Midt- og Vestsjællands Politi en særtransporttilladelse til vognmandsfirmaet. Det fremgår heraf, at transportens højde var ”indtil 4,50”, og at den tilbageværende frihøjde var 3 - 10 cm.

 

Transporten af støbemaskinen fra Københavns Frihavn til Greve blev herefter iværksat den 19. februar 2013. Under transporten ramte støbemaskinen som nævnt undersiden af en motorvejsbro og blev beskadiget, og efter afholdelse af survey og skriverier frem og tilbage, udtog importøren og dettes forsikringsselskab stævning ved Sø- og Handelsretten mod speditøren, agenten og vognmanden for i alt godt 300.000 Kr. Speditøren og dennes agent krævede bl.a. at vognmandsfirmaet skulle friholde dem for evt. tab.

Burde have opmålt

Sø- og handelsretten startede med at se på aftalegrundlaget, og mente på baggrund af den af speditøren udstedte arrival notice og faktura, hvori der henvises til NSAB 2000, og som blev modtaget af importøren inden transporten blev iværksat, og henset til, at NSAB har karakter af et ”agreed document” at aftalen mellem importøren og speditør/agent om transport af maskinen fra Københavns Frihavn til Greve var reguleret af bestemmelserne i NSAB 2000.

 

Retten fandt navnlig på baggrund af rettens sagkyndige medlemmers erfaring, at chaufføren inden transporten blev iværksat, burde have kontrolleret transporthøjden ved opmåling, hvilket efter de foreliggende oplysninger ville have været forholdsvis enkelt at foretage, såfremt chaufføren havde været i besiddelse af det rette udstyr.

Retten havde herved navnlig lagt vægt på, at der var tale om en særtransport, og at det af særtransporttilladelsen fremgår, at den tilbageværende frihøjde var 3-10 cm. En korrekt udført kontrolopmåling ville have forhindret skaden på maskinen, og retten finder således, at chaufføren har handlet ansvarspådragende i forhold til skaden – der opstod, mens godset var i vognmandsfirmaets varetægt – og at vognmandsfirmaet derfor hæftede herfor.

 

Speditøren og agenten hæftede som kontraherende speditør for den udførende transportørs uagtsomme adfærd i forhold til importøren som ordregiver. Vognmandsfirmaet og speditør/agent var herefter solidarisk ansvarlige over for importøren, og retten fandt det ikke godtgjort, at skaden skyldtes fejlagtige eller ufuldstændige oplysninger fra importøren, eller nogen som denne kunne identificeres med, eller at importøren i øvrigt havde udvist fejl eller forsømmelser, der gav anledning til nedsættelse eller bortfald af importørens krav på erstatning på grund af egen skyld eller medvirken. Kravet var endvidere ikke bortfaldet på grund af retsfortabende passivitet.

Godsets værdiforringelse

Ifølge NSAB § 18 ydes erstatning for beskadigelse af gods med det beløb, der svarer til godsets værdiforringelse. Importøren havde i retten til belysning af skaderne fremlagt rapporter udarbejdet af et surveyfirma på foranledning af importørens forsikringsselskab. Importøren havde endvidere fremlagt en detaljeret opgørelse over det udførte arbejde, de anvendte reservedele opgjort efter kostpris og de anvendte (omend i et vist omfang skønsmæssigt anslåede) arbejdstimer forbundet med den udførte reparation. En medarbejder hos importøren havde endvidere i retten forklaret, at maskinen uden reparation af skaden alene havde skrotværdi.

 

Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte importørens oplysninger om de anvendte reservedele og arbejdstimer samt opgørelsen af omkostningerne forbundet med reparation af skaden. På baggrund af sagens oplysninger fandt retten, at værdiforringelsen ikke havde været mindre end de anførte omkostninger forbundet med reparation af maskinen, der dannede grundlag for importørens påstand.

Derfor blev importørens betalingspåstand taget til følge, dog således, at der i kravet blev fra-trukket det tillæg til kostpriser på reservedele og timepriser på 12 pct., som ifølge importørens egen medarbejder var tillagt til dækning af indirekte produktionsomkostninger, da dette ikke kan anses for tab forårsaget af den skete skade.

 

Speditør, agent og vognmand skulle derfor solidarisk til importøren betale 257.539,71 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.

 

Regressagen

Det kunne lægges til grund, at medarbejder L fra speditionsfirmaet videregav urigtige oplysninger om godsets højde til J fra vognmandsfirmaet, og at videregivelsen af de urigtige oplysninger bl.a. var årsag til, at vognmanden ansøgte om og fik udstedt en særtransporttilladelse, som anviste en rute med en motorvejsbro, der var for lav. L modtog efter det oplyste oplysningerne om godsets dimensioner fra rederiet, og L havde ikke grund til at betvivle oplysningerne.

Under de foreliggende omstændigheder fandt retten, at speditør og agent ikke har udvist så betydelige fejl eller forsømmelser, at der set i forhold til den af vognmandens udviste uagtsomhed er grundlag for at pålægge speditør og agent en del af det endelige ansvar mellem de tre transportører for den skade, der skete, mens maskinen var i vognmandens varetægt. Retten fandt endvidere, at speditørens og agentens krav mod vognmanden ikke kan anses for bortfaldet på grund af retsfortabende passivitet.

 

I det indbyrdes forhold mellem de tre skulle vognmanden derfor friholde de to andre for betaling af de beløb, inklusive renter og sagsomkostninger, som de måtte skulle betale til importøren..

 

Endelig kom de tre sagsøgte til at betale godt 14.000 som importørens forsikringsselskab havde lagt ud til et surveyfirma.

 

Af Advokat (H) Henrik Kleis, Partner i Delacour Advokatpartnerskab I Aarhus.

 

 

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1615 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com