Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Høring om Nordhavnstunnel

22. april 2015  |  

Adgang til Nordhavn skal styrkes, så københavnsk bydel fortsat udvikler sig.

Samtidig skal den tunge trafik fra containerterminalen i Nordhavn ledes uden om Østerbro. Det er tankerne bag projektet om at bygge en Nordhavnstunnel under Svanemøllebugten i forlængelse af Københavns Kommunes nye Nordhavnsvej.

 

VVM-undersøgelsen til Nordhavnstunnelen omfatter området fra kajen på Østerbrosiden over Svanemøllebugten til et stykke ind i Nordhavnskvarteret.I forgrunden ses tunnelen til Nordhavnsvej, som Nordhavnstunnelen skal tilsluttes.

 

Det er Vejdirektoratet, der i samarbejde med Københavns Kommune og By & Havn, står for at undersøge og planlægge en Nordhavnstunnel.

 

I første omgang inviterer Vejdirektoratet derfor til en offentlig idé- og forslagsfase, hvor borgere, virksomheder, trafikanter og interesseorganisationer er velkomne til at komme med forslag til og synspunkter om projektet.

 

-Vi ønsker at en kommende tunnel så vidt muligt passer ind i omgivelserne og ikke påvirker miljøet unødigt. Det er vigtigt for vores videre arbejde med projektet, at vi får en grundig drøftelse af de muligheder, som projektet giver. Ikke mindst håber vi at høre fra de mennesker og virksomheder, der bor og arbejder i området, og derfor kender det bedre end nogen andre, siger Ole Kirk, der er strategisk chef i Vejdirektoratet, og som står i spidsen for holdet, der skal undersøge og planlægge Nordhavnstunnelen.

I dag er der kun adgang til Nordhavnskvarteret via Sundkrogsgade, hvilket medfører en massiv belastning af krydset på Kalkbrænderihavnsgade på Ydre Østerbro. Med en tunnel vil der komme to adgangsveje til Nordhavnskvarteret, så trafikken kan ledes udenom Østerbro og komme via Nordhavnsvej til Helsingørmotorvejen ved Ryparken.

 

Høringsfasen for tunnelprojektet løber fra 15. april til 15. maj.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1478 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com