Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Hundested Sten og Grus stiftet

13. maj 2016  |  

Af Anders Per Gajhede

Tre selskaber går sammen i Nordsjælland.

Hundested Sten og Grus er netop stiftet på Hundested Havn. Selskabets formål er at sikre forsyninger af sten fra indvinding på havbunden – i første omgang primært til kunder i det nordlige Sjælland.

 

Det er selskaberne Roskilde Sten og Grus, Næstved Sten og Grus samt vognmandsfirmaet Benny Rasmussen og Søn, Gilleleje, der står bag det nye selskab. Anders Jensen fra Roskilde Sten og Grus er salgsdirektør i det nye selskab, mens administration, kvalitetskontrol og certificering af produkter varetages af Roskilde Sten og Grus. Flemming Schou, Næstved Sten og Grus er teknisk direktør.

 

Anders Jensen:

 

- Vores sammensætning er rigtig god. Benny Rasmussen vil udnytte sit store kendskab til lokalområdet samt give os mulighed for at tilbyde en samlet pris med levering, såfremt det ønskes. Flemming Schou skal bruge sit kendskab til indvinding på havet, og vi har vores organisation og erfaring med salg af råstoffer både til anlæg og til betonindustrien, siger Anders Jensen og fortsætter:

- Pladsen er med sine 16.000 kvadratmeter så stor, at det giver os mulighed for at have et bredt sortiment på lager af såvel sømaterialer som materialer fra grusgrave og importerede produkter. Vi vil udnytte synergierne blandt andet med returlæs til Nordsjælland, og kan dermed holde nogle skarpe priser, samtidig med at vores mål er at levere kvalitetsprodukter kombineret med høj leveringssikkerhed og fleksibilitet. Vi har tilladelse til at knuse på pladsen og forventer blandt andet at levere knust beton, men grundlæggende er det kundernes efterspørgsel, der kommer til at afgøre udbuddet, siger salgsdirektøren.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

2442 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com