Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Hver ulykke er én for meget

Søgeord:

6. maj 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2255 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken skal endnu længere ned. I dag offentliggør Færdselssikkerhedskommissionen sine ambitiøse forslag til, hvordan det kan lykkes.

Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken skal endnu længere ned. I dag offentliggør Færdselssikkerhedskommissionen sine ambitiøse forslag til, hvordan det kan lykkes.



De seneste år er antallet af trafikdræbte og tilskadekomne i trafikken faldet markant. En stor del af æren skyldes det målrettede arbejde med at gøre trafikken mere sikker for alle, som har taget afsæt i Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan 2007 – 2012.

 

I dag præsenterer kommissionen en ny og ambitiøs handlingsplan med over 70 forslag til, hvordan trafikken bliver mere sikker, så færre mister livet eller kommer til skade fremover.

 

Kommissionens mål er, at der i år 2020 maksimalt må omkomme 120 personer i trafikken om året samt maksimalt være 1000, der kommer alvorligt til skade og 1000 der kommer lettere til skade. Det er en kraftig reduktion i forhold til i dag.

- Det er helt essentielt, at fejl i trafikken ikke medfører alvorlige ulykker, og risikovillig kørsel begrænses mest muligt. Derfor er det bl.a. vigtigt fortsat at have fokus på mere sikre veje og trafikanternes adfærd, siger Karsten Nonbo, MF (V) og formand for Færdselssikkerhedskommissionen.

 

For at nå målet om markant færre trafikdrab og tilskadekomne på vejene anbefaler Færdselssikkerhedskommissionen, at der sættes ind på 10 områder, der har afgørende indflydelse på antallet af trafikulykkerne med dræbte og tilskadekomne:

 

1. For høj hastighed

 

2. Spiritus, narkotika og medicin

 

3. Uopmærksomhed

 

4. Manglende sele- og hjelmbrug

 

5. Ulykker med fodgængere

 

6. Ulykker med cyklister og knallertførere

 

7. Ulykker med unge bilister (op til 24 år)

8. Mødeulykker – dvs. ulykker, hvor biler f.eks. kører frontalt ind i hinanden på en landevej

 

9. Eneulykker

 

10. Ulykker i kryds i åbent land

 

Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan 2013 – 2020 henvender sig primært til aktørerne inden for trafiksikkerhed: myndigheder, styrelser, råd, organisationer og private virksomheder. Handlingsplanen er et idékatalog til politikerne med forslag til konkrete indsatser, der vil fremme trafiksikkerheden og redde liv.

 

Siden 2001 har den positive udvikling i trafiksikkerheden i Danmark betydet, at 29.000 færre personer er blevet dræbt eller kommet til skade i trafikken, og samfundet har sparet udgifter for rundt regnet 59 milliarder kroner. Så både menneskeligt og samfundsmæssigt har arbejdet med fælles fokus på trafiksikkerhed vist sig at være en stor styrke og give afkast.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com