Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Hvilket drivmiddel sejrer?

Søgeord:

22. december 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

4667 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Europas lastbilproducenter bruger store summer og tid på at udvikle køretøjer med renere alternative drivmidler.

 

Af Per Fischer

 

Scania, der i årtier har forsket i alternative drivmidler, vurderer, at en god løsning er overgang til biobrændstoffer som biogas, biodiesel og bioethanol. Scania mener, at de nævnte biobrændstoffer opfylder de vigtigste krav til bæredygtighed, tilgængelighed og produktionsvolumen.

 

Med hensyn til tunge lastbiler, der kører på gas, er renovationsbiler fra specielt Scania og Mercedes kørt godt frem i Danmark. Der findes dog andre gode alternative energimidler til tunge lastbiler. Ud af en stor mængde heraf vælger jeg at koncentrere denne artikel om lastbiler med 100 procent el- og hybriddrift.

Stille grøn revolution

Som led i et forbedret miljø har Frederiksberg Renovation investeret fem millioner kroner i Danmarks første renovationsbil, der alene drives af el.

Eftersom driften af det nye og banebrydende køretøj er baseret på elektricitet, belaster det ikke miljøet med sundhedsskadelige partikler, CO2-udslip og støj, som kendetegner en traditionel dieselmotor.

 

Skønt den nye renovationsbil med tre aksler er godkendt med 26 ton totalvægt og 9 ton nyttelast, og drejer på både forreste og bageste aksel, er der tale om en tung lastbil, der skåner vejen mod unødig belastning. Hvad angår arbejdsmiljø og trafiksikkerhed, overlader bilen heller ikke noget til tilfældigheder.

 

På de felter kan mandskabets adgangsforhold, til førerhusets helt flade gulv, tåle sammenligning med at gå på et mindre trappetrin. Med hensyn til trafiksikkerhed – herunder de tragiske ulykker ved højresving - er chaufføren godt hjulpet med udsigt til medtrafikanter gennem store rudearealer. Hertil kommer store vibrationsfrie sidespejle og en 9-trins ZF-gearkasse med elektronisk og automatisk gearskift.

Renovationsbilen har en aktionsradius på 225 kilometer ved almindelig kørsel. Alternativ 120 kilometer ved renovationskørsel, mere end tilstrækkeligt til at klare to læs renovationskørsel om dagen.

 

Den fulde batterikapacitet er 225 kwh., og opladningstiden - fra 20 til 100 procent - er seks timer med tilslutning til 380 volt. Dennis Eagle i Storbritannien har leveret chassis, førerhus og komprimatoranlæg, mens den franske el-ekspert PVI har udviklet og monteret el-anlægget.

 

El på Renault

For nylig kom Renault Trucks på banen med et forskningsprojekt, hvor en eldrevet lastbil med 16 ton totalvægt de næste to år lægger lad til distribution af parfume og kosmetik i Paris og omegn. Grunden til at den kendte franske virksomhed Maison de Parfums- og Cosmetiques er gået med i at distribuere sine varer ud til sine utallige butikker, er soleklar.

Selskabet ønsker at markedsføre sig med en bæredygtig grøn profil. Det gøres således med den nævnte eldrevne lastbil, der ikke medvirker til at kvæle den, i forvejen, stærkt forurenede luft i byernes by.

 

Målet er, at el-bilen, en del af lastbilserien D, skal køre op til 200 kilometer om dagen. For at kunne klare opgaven, bliver batterierne ladet op flere gange i en 24 timers døgnrytme. Derfor er ruterne planlagt således, at der kan foretages to delvise opladninger i dagtimerne, og en fuld genopladning om natten.

Fuso: Otte ton elbil

Fuso er en pioner inden for miljøvenlige drivsystemer til erhvervskøretøjer. Otte Canter E-Cell testes under virkelighedstro forhold i daglig drift via kunder i et år. Bilen er især velegnet til kørsel med begrænset kilometertal i miljøfølsomme områder, for eksempel i centrumtrafik, øko-zoner og gågader.

 

Sammenlignet med den oprindelige prototype har Canter E-Cell har oplevet en betydelig forbedring. Udformningen er baseret på chassiset af den konventionelle Canter og giver en tilladt totalvægt på seks ton brutto og en nyttelast på omkring tre ton.

Den elektriske motor i den nye Canter E-Cell yder 150 hk og et drejningsmoment på 650 Nm. Kraften overføres til bagakslen via en enkelt-trins gearkasse.

Batteriets kapacitet sikrer mere end 100 kilometers kørsel. Fire batteripakker er placeret på hver side af rammen, i to fuldt indkapslede bokse.

Lithium-ion-batterierne har en imponerende kapacitet på 48,4 kWh. Opladning af batterierne sker ved 230 volt og tager omkring syv timer. En hurtig-opladning sker på blot en time.

 

Den hybride variant af E-Cell lastbilen til det europæiske marked, Fuse Center Ecco Hybrid, har været i serieproduktion i Portugal siden 2012. Næste logiske skridt er nu Center E Cell.

MAN TGX hybrid

Med TGX hybrid præsenterer MAN et koncept for tunge lastbiler til fjerntransport. Her er dieselmotoren vigtigste drivkilde, mens hybriddrevet åbner muligheden for at lagring og genbrug af bremseenergi.

 

TGX hybrid drives af en dieselmotor på 440 hk og en elmotor på 130 kW. Den elektriske motor fungerer som en generator, og en TipMatic gearkasse overfører strøm til bagakslen.

 

Den genvundne energi lagres i et batteri med en kapacitet på omkring to kilowatt-timer. Bilen bruger denne energi til at øge momentet til dieselmotoren på stigninger. Dieselmotoren kan derfor drives i det mest økonomiske omdrejningstal. Fokus er mindre dieselforbrug via færre gearskift og genvinding af kinetisk energi ved bremsning og kørsel ned ad bakke.

Tests viser, at systemet kan spare omkring otte procent brændstof.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com