Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

20.000 nye årlige tons til Billund

Søgeord:

7. januar 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

348 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Lufthavnen indleder samarbejde med fragtselskabet Bluebird Nordic.

 

Billund Lufthavn har skudt året i gang med et nyt, fast samarbejde med et fragtflyselskab. Bluebird Nordic har taget hul på en helt ny fragtrute med fem ugentlige operationer til og fra Billund Lufthavn.

 

Bluebird Nordic skal flyve mellem Keflavik-Billund-Köln og retur fem gange om ugen. Det giver en potentiel ekstra kapacitet om året på omkring 20.000 tons fragt, hvilket øger troen på endnu et rekordår på fragtsiden. 2021 sluttede som det bedste år for Billund Lufthavns luftfragt-aktiviteter.

 

Bluebird Nordic startede flyvninger i mandags den 3. januar.

 

- Året kunne på ingen måde starte bedre i vores fragtcenter: Vi har lige sat flueben ved det absolutte rekordår, hvor vi fik rettet op på nedgangen i 2020. Og nu er det lykkes os at få endnu et fragtflyselskab i porteføljen. 2022 byder på en masse gode nyheder i fragtcenteret, og der går ikke længe før, at vi igen har nyheder at fortælle, siger Jan Hessellund administrerende direktør i Billund Lufthavn.

Mere udnyttelse af kapaciteten

Bluebird Nordic har lavet et samarbejde med UPS, som længe har fløjet e-commerce mellem Billund og UPS’ europæiske hub Köln og eftersom, at UPS havde brug for mere kapacitet til deres kurerpakker, har de sat deres mindre fly, en ATP, på pause til fordel for at sætte sig på en del af den kapacitet, som Bluebird Nordic tilbyder med deres B737-800 fragter, der har tæt på tre gange så meget kapacitet som ATP’en.

 

Bluebird Nordic er et rent fragtflyselskab, der giver speditører og kurerselskaber som UPS mulighed for at købe fragtkapacitet på selskabets ruter.

 

- Bluebird Nordics fragtfly kommer til at flyve fra Keflavik til Billund til Köln, så afgangstiderne mellem Billund og Köln bliver ikke ændret. Der bliver i virkeligheden bare mere kapacitet til Köln og retur og plads til en ekstra fragtafgang til Keflavik herimellem, og så kommer vi til at skulle håndtere endnu mere fisk og skaldyr, end vi i forvejen gør. Det bliver nemlig hovedsageligt det, der bliver fløjet fra Keflavik til Billund. Vi kunne ikke være mere tilfredse, afslutter Jan Hessellund. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk