Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Bekræftet: 2020 var værste år for luftfarten nogensinde

Søgeord:

10. august 2021  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

268 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Branchen tabte 800 mia. kr. på coronapandemien sidste år.

 

Coronapandemiens grounding af mere eller mindre den samlede flåde af passagerfly på globalt plan betyder, at 2020 skriver sig ind i historien som det værste år for luftfarten nogensinde.

 

Det bekræfter nye tal fra den internationale luftfartsorganisation IATA. Faldet i antallet af passagerer er det største, siden man begyndte at måle den globale efterspørgsel i 1950.

 

Sidste år fløj 1,8 mia. passagerer, hvilket er et fald på 60,2 procent mod 2019 med årets 4,5 mia. flypassagerer.

 

Den internationale passagerefterspørgsel faldt 75,9 procent, mens indenrigs passagerefterspørgsel faldt 48,8 procent.

 

Passageromsætningen faldt 69 procent til 189 mia. dollars, mens nettotabet lød på 126,4 mia. dollars samlet – cirka 800 mia. kr.

 

Willie Walsh, IATA’s generaldirektør:

- 2020 var et år, vi alle gerne vil glemme. Men at analysere årets præstationsstatistik afslører en fantastisk historie om udholdenhed. I april 2020 blev 66 procent af verdens kommercielle lufttransportflåde groundet, da regeringer lukkede grænser eller indførte strenge karantæner. Én million job forsvandt. Og branchens tab for året udgjorde 126 mia. dollars. Mange regeringer anerkendte luftfartens kritiske bidrag og leverede økonomiske livslinjer og andre former for støtte. Men det var flyselskabernes hurtige handlinger og vores folks engagement, der oplevede luftfartsindustrien gennem det sværeste år i sin historie, siger han.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com