Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Cargolux digitaliserer flycontainere

Søgeord:

25. juni 2020  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

212 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Udvider samarbejdet med Unilode.

 

Det luxembourgske luftfragtselskab Cargolux Airlines International udvider samarbejdet med schweiziske Unilode Aviation Solutions, der ejer og håndterer verdens største flåde af cirka 140.000 ULD’er – Unit Load Device – der bruges som enheder til at læsse og losse fly.

 

Ud over det hidtidige samarbejde, der blandt andet omfatter reparation og vedligeholdelse, tager selskaberne nu skridtet videre i digitaliseringsprocessen og udstyrer Cargolux’ enheder med Bluetooth-tracking, samtidig med at Unilode også udstyrer kundernes pakhuse med Bluetooth aflæsere.

 

Franco Nanna, direktør for Global Logistics Services hos Cargolux:

 

- Cargolux er vokset markant siden starten af samarbejdet med Unilode for over ti år siden, og Unilode har bevist sin evne til fleksibelt at justere vores krav til ULD’er med vores kunders krav til luftfragt. Vigtigere endnu vil Unilodes investeringer i digitalisering gavne værdikæden og især det besværlige og tidskrævende arbejde, der udføres af groundhandlere og speditører til manuelt at opliste og tælle ULD-referencer via adskillige besked- og e-mail-udvekslinger vil drastisk reduceres. Dette er grundlæggende for yderligere at forbedre effektiviteten i ULD-behandlingen, siger Franco Nanna.

Det integrerede system vil gøre handling-processen mere gennemsigtig og smidig, lyder det fra Benoît Dumont, administrerende direktør i Unilode:

 

- Cargolux er et af verdens største luftfragtselskaber, og vi er stolt over, at Unilode fortsat vil bidrage til Cargolux’ vækst og succes med leveringen af driftskritiske containere og paller i løbet af vores udvidede aftale. Digitalisering vil tilføje yderligere værdi til styringen af ULD’er, og Unilodes digitale ULD’er vil give betydelige fordele for Cargolux og deres kunder i den globale forsyningskæde, især på grund af placeringen og temperaturovervågningsfunktionerne i vores digitale enheder, siger Benoît Dumont.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com