Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

CPH: Halvdelen af passagererne er vendt tilbage

Søgeord:

19. januar 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

283 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Vækst i andet halvår giver optimisme.

 

Lige knap 9,2 mio. rejste igennem Københavns Lufthavn i 2021, svarende til cirka en tredjedel af aktiviteten før Covid-19. Årets første halvdel var stort set uden trafik og rejsende på grund af smitten og rejserestriktioner. I løbet af sommeren og efteråret gjorde flyrejserne comeback, så antallet af passagerer i andet halvår nåede over 50 procent i forhold til 2019. Året var dog stadig 70 procent under 2019.

 

2021 blev som nat og dag. Det begyndte med parkerede fly, tomme terminaler og blot 5.000 rejsende dagligt, svarende til en almindelig rejsedag i 1962.

 

- Efter en usædvanligt stille vinter og forår genåbnede Europa, og restriktionerne blev fjernet. Antallet af rejsende blev på få måneder mere end firedoblet fra 260.000 i maj til 1,2 mio. i juli. Det viser, at rejselysten er intakt, og det lover godt for 2022, siger Peter Krogsgaard, kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.

Sommeren og efteråret betød godt med liv i terminalerne med op til 40-50.000 rejsende dagligt og genstart af omkring 120 flyruter. I andet halvår var aktiviteten oppe på 50 procent af normalen, især båret af Europa-trafikken.

 

- I december nåede vi trods omikron-varianten lige knap 1,1 mio. passagerer – en fin afslutning på et år, hvor især sommeren og efterårsferien forløste det opsparede behov for at flyve ud i verden på ferie og forretning, siger Peter Krogsgaard. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk