Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

CPH: Værste krise i mands minde

Søgeord:

20. maj 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

246 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Lufthavnen taber knap halv mia. i første kvartal.

 

Københavns Lufthavn (CPH) er med egne ord fortsat midt i den værste krise i mands minde.

 

Årets tre første måneder talte blot 430.000 rejsende. Det svarer til aktiviteten på blot seks normale dage før coronakrisen. I Københavns Lufthavn har det fortsat voldsomme fald i flytrafikken udløst et underskud i første kvartal på 436 mio. kr. før skat. Omsætningen dalede til 189 mio. kr. – et fald på 75,2 procent sammenlignet med første kvartal af 2020, hvor januar og februar var normale måneder.

 

Med en drift på under 10 procent af den normale trafik, må der hver måned lånes penge for at holde CPH i drift, siger Thomas Woldbye, administrerende direktør i CPH:

- De nødvendige udgifter til at holde lufthavnen i gang overstiger langt indtægterne. Derfor har vi i årets første kvartal måtte trække yderligere 500 mio. kr. på vores kreditfaciliteter. Det er nødvendigt, da vores vigtigste ansvar er at holde Danmarks port til verden åben for den meget begrænsede passagertrafik og ikke mindst for den vigtige luftfragt, siger Københavns Lufthavns adm. direktør Thomas Woldbye.

 

Penge i kassen – investeringer på hold

På baggrund af det gode samarbejde med långiverne er CPH i gang med at forhandle en forlængelse af aftalen om kreditfaciliteter for 6 mia. kr., der blev indgået i maj 2020 – samt en tilsvarende forlængelse af den nuværende fritagelsesaftale med eksisterende långivere. Forventningen er, at der indgås en forlængelse på op til 18 måneder på tilfredsstillende vilkår.

 

- I en alvorlig krise er likviditeten afgørende. Aftalen med långiverne har hjulpet os igennem 2020, hvor vi måtte trække knap 1,4 mia. kr. på kreditfaciliteterne, siger Thomas Woldbye.

Vejen mod en sund forretning

Luftfarten er stadig helt i knæ og op mod 10.000 jobs er forsvundet i og omkring Københavns Lufthavn. Flyselskaberne har dog masser af sommerrejser klar i programmet. Men alt afhænger af vacciner, det kommende EU‐coronapas, smitteudviklingen, restriktionerne i lufthavnen og den nye genåbningsplan for hele branchen, lyder det.

 

- Det er helt afgørende, at trafikken og passagerne snart begynder at vende tilbage, hvis vi skal fastholde vores konkurrenceevne, bevare evnen til at investere i den grønne omstilling af lufthavnen, levere tilgængelighed til Danmark ‐ og samtidig være en god investering for vores ejere. Vi kan ikke spare os ud af krisen. Der skal gang i trafikken igen, siger Thomas Woldbye.

Kamp om knudepunktet

CPH’s ambition om at være Nordeuropas førende internationale knudepunkt for luftfart er fortsat intakt. Men konkurrencen om den position er blevet markant skærpet under corona krisen.

 

- Vores nærmeste konkurrenter i for eksempel Skandinavien og Tyskland har modtaget store statslige støttebidrag til at udvikle. Det kan vi ikke her i Danmark. Men vi er meget taknemmelige for den statslige støtte til for eksempel lønkompensation. Sammenlignet med nabolandene er de danske støttepakker dog relativt begrænsede, så vi må trække på vores egne kreditfaciliteter, siger Thomas Woldbye. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com