Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

CPH vil være førende på fragt

Søgeord:

Læst i alt:

446 gange

Læses i øjeblikket af:

1

6. februar 2019  |  

Af Anders Per Gajhede

Præsenterer ny luftfragtstrategi.

 

Københavns Lufthavn (CPH) vil være den foretrukne cargo-hub i Nordeuropa.

 

Således lød hovedbudskabet, da lufthavnen i går onsdag havde inviteret en række af områdets luftfragt-aktører til en præsentation af CPH’s nye luftfartsstrategi på Clarion Hotel i tæt tilknytning til lufthavnsområdet.

 

Skruer op for cargo

Det har altid været – og vil fortsat være – passagertrafikken, der udgør den økonomiske rygrad i CPH, og det er således flypassagererne, der fortsat har den største prioritet.

 

Men til stor glæde for luftfragtbranchen og dens tilhørende aktører og underleverandører i Østdanmark og Sydsverige har CPH siden 2016 skruet betragteligt op for prioriteringen af luftfragtforretningen, ud fra en erkendelse af at et velfungerende cargo-fællesskab kan føre en god del afledt forretning med sig.

Lars Gotfredsen, air cargo manager i CPH, præsenterede på kick-off arrangementet selskabets Airport Cargo Strategy, der blandt andet omfatter fem ”must win battles”-målsætninger, der skal arbejdes ekstra hårdt med for at nå i mål: Vækst i pharma-forretningen, udvikling af infrastruktur, vækst inden for specifikke varegrupper som eksempelvis højværdigods og levende dyr, digitalisering af værdikæden – og sidst men ikke mindst at udvikle en organisation og et cargo-fællesskab – CPH Cargo Community. Fællesskabet skal danne forum for CPH’s luftfragtaktører, der skal bidrage til CPH’s – og luftfragtaktørernes – målsætning om at føre an på cargo i Nordeuropa. Arrangementet var således en stående invitation til de fremmødte om at gøre sin viden og ekspertise gældende i CPH Cargo Community med mere luftfragt til området som endemål.

Det opskruede cargo-ambitionsniveau kommer desuden til udtryk i etableringen af industriområdet Airport Business Park i den østlige del af lufthavnsområdet. Den 314.000 kvadratmeter store erhvervspark, svarende til cirka 44 fodboldbaner, etableres først og fremmest til lufthavnsrelaterede erhvervsaktiviteter – herunder særligt til godsterminaler og logistikhubs – ud fra et ønske om at tiltrække flere luftfragtselskaber – og således mere cargo – til Kastrup.

 

Læs mere om CPH’s nye luftfragtstrategi i det kommende nummer af Transport Tidende.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com