Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Dansk gigant blandt verdens største

Søgeord:

24. juni 2021  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

937 gange

Læses i øjeblikket af:

1

For første gang nogensinde befinder et dansk selskab sig i top 3 over de største luftfragtspeditører i verden.

 

Der er blevet rykket rundt på placeringerne blandt verdens største luftfragtspeditører, og for første gang er et dansk selskab at finde blandt de tre største af slagsen på globalt plan.

 

Det fremgår af det amerikanske konsulentbureau Armstrong & Armstrongs årlige opgørelse over verdens 25 største luftfragtspeditører, der netop er offentliggjort.

 

Opgørelsen afslører det skrøbelige luftfragtmarked i 2020 med store forskelle i selskabernes præstationer som følge af de globale rejserestriktioner og dermed manglende belly cargo kapacitet.

Dansk succes

Det kommer sandsynligvis ikke som den store overraskelse, at det naturligvis er DSV Panalpina, der ved hjælp af koncernens opkøb de senere år har formået at komme i luftfragtens allerfineste selskab.

 

Med en fremgang i volumen på hele 18,8 procent til 1,27 mio. tons overtager DSV Panalpina tredjepladsen på listen fra tyske DB Schenker.

 

DHL holder fast – endnu

DHL Supply Chain & Global Forwarding fastholder placeringen som verdens største luftfragtspeditør på trods af et fald i aktiviteterne på hele 12,1 procent til 1,67 mio. tons.

 

De gul-røde tyskere snuses dog i nakken af verdens næststørste luftfragtspeditør – schweiziske Kuehne + Nagel – der dog ligeledes noterede tilbagegang i volumenerne på 12,8 procent til 1,43 mio. tons.

K + N købte i maj kinesiske Apex Logistics, der med 750.000 tons luftfragt i 2020 sprang fra en placering som nummer 11 til nummer 7. Med de 750.000 ekstra tons vil K + N altså til næste år overhale DHL som verdens største luftfragtspeditør – med mindre altså det tyske selskab inden længe foretager et lignende kæmpe-opkøb.

 

Samlet tilbagegang i top 25

Sammenlagt noterede selskaberne i top 25 en tilbagegang på 1,5 procent i coronaåret 2020.

 

Som nævnt er det fire europæiske selskaber, der pryder de fire øverste placeringer. Det første amerikanske selskab finder man på femtepladsen i form af UPS Supply Chain Solutions, mens første asiatiske selskab er Apex Logistics på syvendepladsen.

Kerry Logistics fra Hong Kong noterer den største stigning i mængden af gods med 20,6 procent til 494.000 tons, mens amerikanske C. H. Robinson noterer den største tilbagegang med et fald på 18 procent.

 

Seks selskaber på listen må med to tabte pladser deles om den tvivlsomme ære som de største fald i placering.

 

På top 25 listen findes 9 selskaber fra Europa - 4 fra Tyskland, 2 fra Schweiz, 2 fra Frankrig og 1 fra Danmark i form af DSV Panalpina. Asien har ligeledes 9 selskaber repræsenteret - 4 fra Kina, 4 fra Japan og 1 fra Hong Kong. Nordamerika er repræsenteret med 6 selskaber – alle fra USA, mens kuwaitiske Agility – som er DSV Panalpinas seneste store opkøb, men som fortsat fremgår som selvstændigt selskab – er det eneste fra Mellemøsten.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com