Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

DHL Express drejer på prisskruen

Søgeord:

26. september 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

376 gange

Læses i øjeblikket af:

0

DHL Express justerer danske priser for 2023 med gennemsnitligt otte procent.

 

Fra 1. januar 2023 justerer DHL Express sine priser i gennemsnit med 7,9 procent i Danmark sammenlignet med indeværende år.

 

Prisjusteringen gør det muligt for virksomheden at investere yderligere i netværket, udvide kapaciteten i takt med kundernes behov og sikre et konstant højt serviceniveau.

 

Det skriver DHL Express i en pressemeddelelse.

 

- Indtil videre har 2022 været endnu et turbulent år med et volatilt markedsmiljø, der udfordrer den globale handel. Vi har dog bevist vores evne til at tilbyde stabil og pålidelig service til vores kunder over hele verden. Med den årlige prisjustering er vi i stand til at investere i vores infrastruktur og i teknologi der fortsat sikrer robuste, bæredygtige kundeløsninger i verdensklasse. Det omfatter avancerede fly og køretøjer, og at vi udvider vores hubs og gateways for at imødekomme kundernes stigende efterspørgsel. Samtidig investerer vi også i grønne og mere bæredygtige løsninger, såsom Sustainable Aviation Fuel og elektriske køretøjer, siger Parvinder Tiwana, der er salgsdirektør i DHL Express i Danmark.

Priser justeres lokalt

DHL Express tilpasser sine priser hvert år under hensyntagen til inflation, valutaudsving såvel som udgifter relateret til lov- og sikkerhedsmæssige forskrifter. Disse opdateres løbende i hvert af de mere end 220 lande og territorier, hvor DHL Express er til stede. Prisjusteringerne varierer fra land til land afhængigt af lokale forhold og gælder for alle kunder, hvor kontrakterne tillader det.

 

Et begrænset antal valgfrie serviceydelser og tillæg vil også blive justeret. Interesserede kan finde yderligere oplysninger på DHL’s hjemmeside.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk