Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Farvel til MD-11

Søgeord:

18. oktober 2021  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

314 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Lufthansa Cargo sender det sidste MD-11 fragtfly på pension.

 

McDonnell-Douglas MD-11 æraen i Lufthansa Cargo er endegyldigt forbi. 17. oktober landede det store tremotorede fragtfly i Frankfurt for sidste gang.

McDonnell Douglas udviklede MD-11 som en efterfølger og en videre udvikling til Douglas DC-10. De to nært beslægtede fly-typer havde to turbofanmotorer - en under hver vinge – og så en tredje turbofan-motor monteret på halefinnen.

 

Passager-versionen af MD-11 blev sat i tjeneste i december 1990 – hos Finnair. Lufthansa Cargo modtog det første eksemplar af fragtversionen i 1998 og siden fulgte yderligere 18 MD-11 fragtfly efter ind i Lufthansa Cargos flåde. Flytypen nåede at tjene LH Cargo i mere end 23 år.

 

Lufthansa Cargo anskaffede MD-11, fordi flytypen ville forbedre især brændstoføkonomien væsentligt i forhold til forgængeren. Det er da også samme motivation, som i dag får LH Cargo til at afhænde den sidste MD-11, til fordel for de langt mere brændstofbesparende og dermed klimavenlige Boeing 777F fragtfly.

Men som det så ofte er i luftfarten, så får Lufthansa Cargos sidste MD-11-fragtfly et nyt liv i aktiv tjeneste – men hos et indtil videre unavngivet amerikansk fragtflyselskab.

 

Kilde: Lufthansa Cargo

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk