Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

FedEx fordobler i Billund

Søgeord:

6. april 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

412 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Logistikgiganten øger fra 5 til 10 ugentlige afgange fra den midtjyske lufthavn.

 

Med virkning fra 28. marts har den amerikanske logistikkæmpe FedEx indsat et ekstra kurerfly med fem ugentlige afgange til Billund Lufthavn, så selskabet nu har to fly med i alt 10 ugentlige afgange.

 

Nyheden kommer nogenlunde samtidig med lufthavnens offentliggørelse af fragttallene for marts måned, der samlet viser en tilbagegang mod marts 2021 på 6,2 procent. Importen faldt 17,1 procent, mens eksporten faldt 2,7 procent.

 

År til dato har cargocentret i Billund håndteret 20.371 tons luftfragt, hvilket sidestillet med samme periode i 2021 er en stigning på 13,4 procent.

 

Nedgangen i marts måned skyldes, at der i marts 2021 var flere chartrede fragtfly med avlsgrise til Asien, og der har ikke været i nærheden af så mange chartrede fragtfly i denne marts.

- Vi kan nu krydse første kvartal i 2022 af med en tocifret vækstrate i forhold til sidste år. Udviklingen på vores luftfragtside går stærkt, og det sidste vækstspring er slet ikke taget endnu – vi har nogle rigtig spændende dialoger vedrørende udvikling på fragtsiden, siger Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn.

 

/anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk