Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

IATA tager juridiske skridt om hollandske slot-tider

Søgeord:

25. oktober 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

341 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Hollandsk særregel vil skade organisationens medlemmer, lyder det.

 

Den internationale luftfartsorganisation IATA tager nu juridiske skridt og indleder retssag i Holland for at forhindre anvendelse af en ny regel om tildeling af flyslots, der ifølge IATA vil have en negativ påvirkning på det globale system for tildeling af flyslots og resultere i betydelig kommerciel skade for organisationens medlemmer.

 

Reglen blev implementeret af den hollandske flyslots-koordinator ACNL for at træde i kraft i sommeren 2022. Den foreskriver en liste over prioriterede destinationer for flyslots i tre overbelastede hollandske lufthavne - Amsterdam Schiphol, Eindhoven og Rotterdam Haag. Ifølge IATA vil dette være i modstrid med den europæiske forordning (1008/2008) og den europæiske slotforordning (95/93) på flere punkter, lyder det fra Conrad Clifford, IATA’s vicegeneraldirektør:

- Ud over at overtræde EU-reglerne er RSG's opstilling af prioriterede destinationslister som en del af tildelingsprocessen dårligt for forbrugere, virksomheder, flyselskaber og økonomien. Desuden risikerer det at skade internationale relationer ved at afvige fra etablerede globale standarder. Anvendelsen af reglen i beslutninger om tildeling af slots kompromitterer rollen som de uafhængige og upartiske slotskoordinatorer, der er nedfældet i EU-lovgivningen, og kræver i stedet, at der i deres beslutningstagning prioriteres en liste over destinationer. Dette gør koordinatoren til lufthavnens tjener til ulempe for flyselskaberne og forbrugeren, siger han.

 

Implementeringen af reglen vil gøre markedet mindre lydhør over for forbrugernes behov, fortsætter han.

 

- Det giver ingen kommerciel mening at tillade lufthavne at bestemme prioritet for slots efter destinationer, som de selv bestemmer. Slot-fordelingsprocessen skal imødekomme behovene hos forbrugere, der vil flyve eller flytte gods. Det betyder, at flyselskaber kan designe tidsplaner, der opfylder forbrugernes efterspørgsel, ikke infrastrukturudbyderens ønsker. Slotallokering skal være en neutral proces, der matcher tilgængelige slots med kommercielt potentiale. WASG er omhyggeligt udviklet i mange år for at sikre åben konkurrence og den bedste fordeling af mangelfulde ressourcer for at imødekomme forbrugernes efterspørgsel. Denne handling fra ACNL er et tilbageskridt, der ikke må tillades, siger Conrad Clifford. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk