Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

K+N etablerer fragtfaciliteter i afrikansk storlufthavn

Søgeord:

7. december 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

417 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Nyt airside-center sikrer temperaturkontrol af især farma-produkter døgnet rundt.

 

Den schweiziske logistikkoncern Kuehne + Nagel har indgået en langsigtet aftale om en ny airside-facilitet strategisk placeret i lufthavnszonen i OR Tambo International Airport, Johannesburg, Sydafrika – den største og travleste lufthavn i Afrika.

 

Som en del af aftalen tilbyder Kuehne + Nagel kunderne et sæt logistikløsninger, herunder lager, transport, toldmæglervirksomhed, supply chain management og airside support til projektspecifik charter ind- og udgående forsendelser. Kernen i dette tilbud er en omfattende kølekædeløsning, der sikrer temperaturkontrol døgnet rundt for at sikre integriteten af meget følsomme farma-produkter.

 

Den ny service er afgørende for at understøtte Afrikas mål om at blive mere selvhjulpen i sundhedsoperationer. Sydafrika, Nigeria og Algeriet fører an i produktionen i Afrika syd for Sahara, mens import fra Europa, Nordamerika, Indien og Kina fortsat er afgørende for at imødekomme Afrikas efterspørgsel efter medicin og basal sundhedspleje. For at støtte sine sundhedskunder – både importører og producenter – i at udføre deres strategiske vækstplaner for Afrika er Kuehne + Nagels nye facilitet designet med sundhedspleje og lægemidler i tankerne.

- Især lægemidler er meget følsomme, tidskritiske produkter, siger Gereon Niemeier, administrerende direktør, Kuehne + Nagel Sydafrika.

 

- Hvert minut disse produkter bruger på asfalten udsætter dem for temperatursvingninger, fysiske skader og tab. Vores nye facilitet løser alle disse udfordringer for at sikre produktstabilitet under hele rejsen.

 

/anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk