Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

K+N modtager første Boeing 747-8 freighter

Søgeord:

23. november 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

198 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Charteraftale med Atlas Air giver Kuehne+Nagel fuld råderet over de to sidste 747-8 fragtfly.

 

Kuehne+Nagel har indsat et helt nyt Boeing 747-8 fragtfly, efter at speditionsgiganten fik flyet overdraget ved en ceremoni på Boeings Everett Delivery Center.

 

Fragtflyet er chartret hos Atlas Air og det er navngivet ”Inspire”. Kuhne+Nagel vil senere indsætte endnu et fragtfly af samme type. Det er de to sidste Boeing 747-8 Freighters i en større ordre, som Atlas Air har lagt hos flyproducenten Boeing.

 

Det 4-motorede fragtfly har i modsætning til de fleste andre fragtfly, der er baseret på passagerfly en lasteport i næsen. Det gør det muligt at transportere større emner og dermed mere fleksibilitet.

 

De to fragtfly vil blive indsat på fragtflyruter over Stillehavet, hvor de vil være forbundet til Kuhne+Nagels intra-asiatiske netværk.

Yngve Ruud, medlem af direktionen for Kuehne+Nagel og  ansvarlig for Air Logistics, udtaler:

 

- Det er et meget specielt øjeblik for os at se Kuehne+Nagel 747-8F "Inspire." lette. Sammen med den allersidste 747 -8F, som vi har navngivet "Empower.", vil flyet støtte vores kunder med pålidelige og fleksible løsninger globalt og fortsætte arven fra de mest utrolige luftfartsprogrammer i historien. Vi er glade for at fejre denne dag med vores partnere Atlas Air og Boeing og ser frem til at se vores fly forbinde verden.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk