Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Kurerfly-fremgang i Billund

Søgeord:

3. november 2020  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

216 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Oktober bød på ”tilfredsstillende tilbagegang” på luftfragtområdet.

 

I årets tiende måned håndterede Billund Lufthavn 833 færre tons luftfragt end samme måned sidste år – et fald på 12,4 procent.

 

Eksporten gik tilbage med 10,4 procent, mens importen noterede et fald på 17,4 procent.

 

Beskedent cargo-fald

Tilbagegangen skal naturligvis ses i lyset af den globale coronapandemi, der har lammet luftfarten, og derfor er faldet ikke uventet hos Billund Lufthavn, der tilføjer, at ”med krisens fortsatte hærgen og en særlig stille efterårsferie er det faktisk tilfredsstillende for Billund Lufthavn, at tilbagegangen på 12,4 procent ikke er større”.

 

- Den største nedgang i fragten ligger på den fragt, som bliver kørt på lastbil fra Billund Lufthavn til eksempelvis Amsterdam, København eller Frankfurt og lagt i bugen på de store passagerfly. Men kurerflyene DHL, Fedex/TNT og UPS, som dagligt flyver fra Billund Lufthavn, har fremgang og samler en del af den fragt op, som normalt ville være kørt herfra. Og det er gode takter, siger Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn.

 

År til dato er den håndterede luftfragt i Billund Lufthavn faldet med 5.838 tons – eller 9,5 procent.

Stort passager-fald

I oktober gik 59.514 passagerer gennem tælleapparaterne i lufthavnen, hvilket er et fald på 83,3 procent.

 

År til dato er passagertallet faldet med 72,6 procent.

 

- Vi er ret stolte af, at vi ligger i samme indeks som vores kolleger i andre lufthavne, fordi vi ikke har samme mængde indenrigstrafik, som størstedelen af de andre lufthavne har og derfor ikke kan hente trafik der. Så på trods af rejsevejledningerne henter vi vores trafik på udenrigstrafikken, siger Jan Hessellund administrerende direktør i Billund Lufthavn og fastslår:

 

- Og det er et godt tegn. For det viser, at vi fortsat understøtter erhvervslivet i deres internationale forretninger, og at de er klar til at rejse igen. Vi understøtter omkring 400.000 ud af de 800.000 eksporterende jobs i Danmark. Derfor er det også vigtigt, at KLM, Air France, Lufthansa, DAT, Air Baltic, Ryanair og Wizz Air stadig har nogle vitale erhvervsruter til det vestdanske erhvervsliv.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com