Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Luftfartskonference i coronaens skygge

Søgeord:

13. oktober 2020  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

225 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Hvad er dansk luftfarts fremtid, spørger Erhvervsflyvningens Sammenslutning.

 

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA) inviterer igen i år i samarbejde med tidligere transportminister Hans Chr. Schmidt til luftfartskonference på Christiansborg – onsdag den 4. november.

 

Transportminister Benny Engelbrecht åbner luftfartskonferencen, der får som overordnede temaer: Dansk luftfarts fremtid, opfølgning fra sidste luftfartskonference, luftfarten og klima samt politisk debat om dansk luftfarts fremtid.

 

”Sidste års optimisme står i år i skærende kontrast til coronakrisens voldsomme påvirkning af dansk og international luftfart. Derfor tildeles konferencens formiddag da også til spørgsmålet: Dansk luftfarts fremtid - coronakrisen og betydningen af hjælpepakkerne og luftfartspakken. Eftermiddagen indledes med en opfølgning fra sidste års konference: Hvad opnåede vi – hvad mangler vi at opnå?”, lyder det fra ES-DAA.

 

På sidste års luftfartskonference bekendtgjorde transportminister Benny Engelbrecht, at luftfarten havde fået et klimapartnerskab, og at Simon Pauck Hansen var udpeget som formand for partnerskabet. Eftermiddagen fortsætter med Simon Pauck Hansen, som giver en status over partnerskabet, efterfulgt at en paneldrøftelse om luftfarten og klima.

Som afslutning er der politisk debat om dansk luftfarts fremtid med transportordførerne fra Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikal Venstre.

 

Tilmeldingsfristen til luftfartskonferencen er 23. oktober.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com