Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Luftfragt er lille plaster på stort sår

Søgeord:

8. juni 2020  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

248 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Billund Lufthavn giver status på miserabel maj måned.

 

Luftfragtaktiviteterne fylder relativt mere i pressemeddelelserne fra Billund Lufthavn, end de historisk har gjort.

 

Det er der en god grund til, for grundet coronavirus er der ikke andet at være optimistisk over i lufthavnen i øjeblikket. Minimal passagertrafik og afskedigelse af medarbejdere gjorde dette års maj måned til en af slagsen, man gerne vil glemme hurtigst muligt.

 

- Den barske fyringsrunde, vi har været igennem her i maj, har været decideret forfærdelig. Men vi måtte handle rettidigt, og nu er vi på vej ind i en bedre tid, hvor vi skal leve op til den rolle, Billund Lufthavn spiller i Danmark, og dermed servicere de syv mio. rejsende, som vi forventer at have inden for de næste 20-25 år, siger Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn.

Med 5.790 passagerer noterede Billund Lufthavn i maj en tilbagegang i passagertallet på 98,3 procent, og for perioden januar-maj lyder passagernedgangen på 56,3 procent.

 

Hvad angår luftfragt, håndterede Cargo Center Billund i årets femte måned 6.022 tons luftfragt. En tilbagegang på 2,8 procent, hvilket i lys af coronavirus må betragtes som succesfuldt. År til dato er mængden af luftfragt håndteret i Billund Lufthavn faldet med 8,7 procent.

 

Der er fortsat stor nedgang i godstransporten på lastbil, der kører ud til de store hubs i for eksempel København, Amsterdam og Frankfurt. Men den store tilbagegang bliver næsten udlignet med store, chartrede fragtfly, der eksempelvis flyver grise, æg og store mængder af værnemidler ind og ud af Danmark, lyder det fra Jan Hessellund:

- Vi har de sidste par måneder, og i høj grad i maj, haft besøg af nogle af de største fly, som for eksempel 747 jumbojet og en stor russisk Antonov 124, der blandt andet har sikret forsyningskæden af værnemidler til den danske sundhedssektor. Vi har også i den forgangne måned haft besøg af tre B777’ere, der er fløjet af sted med lastrummet fyldt med avlsgrise til Kina. Så vi er meget stolte og tilfredse over, at vi næsten kan løfte tilbagegangen, der ses i fragten på passagerflyene fra de store hubs, siger Jan Hessellund.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com