Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Lufthansa Cargo bestiller nye fragtfly

Søgeord:

10. maj 2022  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

256 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Anskaffelsen af 10 store Boeing 777-fragtfly forventes fuldført i 2031.

 

LH Cargo har bestilt tre nye Boeing 777F fragtfly og syv Boeing 777-8F hos den amerikanske flyproducent. Der er tale om den største samlede investering i Lufthansa Cargos historie.

 

Boeing 777F har været på produktprogrammet i en længere årrække og findes i forvejen i luftfragtselskabets flåde af fragtfly. Boeing 777-8F er en ny generation og de syv nye fragtfly til LH Cargo bliver da også leveret senere end de tre 777F-fragtfly.

 

LH Cargo har samtidig forlænget leasingaftalerne på to Boeing 777F-fragtfly – der ville udløbe i 2024 til 2031.

Et brugt og to nye

Det første Boeing 777F fragtfly er et brugt fragtfly, som LH Cargo kan indsætte i driften allerede i juli i år. De to sidste og fabriksnye 777F fragtfly vil følge senere. Det store tyske luftfragtselskab flyver i forvejen med 15 Boeing 777F-fragtfly.

Sammen vil de tre 777F-fragtfly øge LH Cargos kapacitet på kort og mellemlangt sigt.

 

Grønnere fragtfly

Anskaffelsen af syv nye Boeing 777-8F er langsigtet og flyene forventes leveret i perioden 2027-2030. Den nye generation af fragtfly forventes at reducere brændstofforbruget væsentligt, sammenligne med den nuværende generation. Dermed vil flyene også reducere CO2-udledningen mærkbart.

 

De mere nøjsomme General Electric GE9X-motorer på Boeing 777-F8 vil også betyde, at flyets rækkevidde blive længere – hele 8.167 kilometer. Lasteevnen vil være 118 tons og lastevolumen vil øges med 17 procent, fordi det nye fragtfly er baseret på en længere version af passagerflyet Boeing 777.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk