Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Lufthavne vil have bedre veje

14. maj 2019  |  

Af Anders Per Gajhede

Udpeger syv fyrtårnsprojekter.

 

Motorveje, grønne trafikløsninger og bedre bus- og togforbindelser. Det er blot nogle af de infrastrukturprojekter, som Danmarks syv største lufthavne peger på som løsninger, der kan binde Danmark bedre sammen.

 

For at binde Danmark bedre sammen er der behov for et fornyet syn på infrastrukturen omkring Danmarks lufthavne, lyder det fra Danmarks Lufthavne, der har præsenteret sit investeringskatalog for transportminister Ole Birk Olesen.

 

- Danmarks Lufthavne ønsker at bidrage til at binde Danmark bedre sammen. Både erhvervslivet, turisterne og den enkelte dansker får stor gavn af, at man kan komme til og fra de forskellige regioner i Danmark nemt og hurtigt. Her spiller indenrigslufthavnene en central rolle, da de er med til at sikre en sammenhængskraft i hele landet, siger Thomas Woldbye, der er administrerende direktør i Københavns Lufthavn.

Københavns Lufthavn har sammen med de øvrige indenrigslufthavne taget initiativ til at udarbejde et samlet investeringskatalog over infrastrukturprojekter. Helt konkret har lufthavnene afholdt lokale møder med repræsentanter for erhvervslivet, kommune og organisationer og her identificeret lokale projekter, der så er samlet i et fælles katalog.

 

- God infrastruktur er grundlaget for vækst og udvikling. Det gælder også muligheden for at komme til og fra lufthavnene i Danmark. Derfor har vi udpeget syv fyrtårnsprojekter, der kobler infrastruktur til en lufthavn. Styrkede regionale lufthavne i Danmark gør, at resten af verden kommer endnu tættere på, siger Thomas Woldbye og fremhæver samtidig, at hurtig transport på tværs af landet går hånd i hånd med en indsats for klimaet:

- Den danske luftfartsbranche har forpligtet sig på en ambitiøs klimaplan. Det betyder, at den danske indenrigsflyvning – både fly og lufthavne – er CO2-neutrale senest fra næste år. Allerede i år kompenserer Københavns Lufthavn fuldt for vores CO2-udledning. Og inden 2030 er der reduceret mindst 30 procent af emissionerne fra flyvning i Danmark. I dag er flyvning i mange tilfælde mere klimaeffektivt, end hvis vi kører hver især i bil. Derfor giver det god mening at forbedre mulighederne for, at flere effektivt kan flyve, siger Thomas Woldbye.

 

Det er lufthavnene Sønderborg Lufthavn, Midtjyllands Lufthavn, Bornholms Lufthavn, Aarhus Lufthavn, Aalborg Lufthavn, Billund Lufthavn og Københavns Lufthavn, der har udarbejdet investeringskataloget med anbefalinger til infrastrukturinvesteringer. De syv fyrtårnsprojekter, som indenrigslufthavnene fremhæver som vigtige for den regionale udvikling og lufthavnenes udviklingspotentiale, er:

  1. Motortrafikvej omkring Sønderborg
  2. Midtjyllands Lufthavn skal kobles bedre til kollektiv transport
  3. Grønne trafikløsninger koblet til lufthavnen på Bornholm
  4. Opgradering af rute 15 til Grenaa
  5. Den tredje Limfjordsforbindelse
  6. Hærvejsmotorvej med et hængsel ind fra Skærup
  7. Bedre bane- og vejforbindelser til Københavns Lufthavn
IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

164 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com